Den amerikanske streamingtjeneste Netflix har indgået en aftale med indie-instruktørerne Jay og Mark Duplass om at lave fire nye film, som vil få eksklusiv premiere på Netflix. Det bekræfter Netflix overfor adskillige medier.
Duplass-brødrerne er bl.a. kendt for komedien Cyrus med Jonah Hill og John C. Reilly, samt indiefilmen Jeff, Who Lives at Home. Senest har de to instruktører dog lavet HBO-serien Togetherness hvor også Mark Duplass spiller seriens hovedrollen. Serien kan på nuværende tidspunkt ses på HBO Nordic.
De fire nye film vil være lav-budget-film og fuldt finansieret af Netflix. Der er ikke fastsat nogle umiddelbare premieredatoer, da de to brødre således kan fortsætte med at lave serien Togetherness, men filmene vil først kunne ses på Netflix efter de har været tilgængelige i biograferne for en kortere periode.
Fra i dag kan du se endnu en sæson af superhelte-serien Arrow på Netflix Danmark, for sæson 2 er netop blevet tilføjet til streamingtjenesten. Dermed kan sæson 1 og 2 af nu ses på Netflix.
Action-serien Arrow handler om, hvordan den forkælet rigmandssøn Oliver Queen blev til en superhelt efter at have været fanget på en ø i flere år. Han ender dog med at komme væk fra øen og beslutter sig for at bekæmpe kriminaliten i Starling City med bue og pil. Det sker i ledtog med sammen med Felicity Smoak og John Diggle.
Den første sæson af Arrow fokuserer på Oliver Queen, som søger hævn over den korrupte velhavende, der har medvirket til den voldsomme kriminalitet, mens man i sæson 2 oplever Oliver kaste sig over alle forbrydelser, der påvirker borgerne i Starling City.
Netflix har netop udsendt første trailer til komedieserien Unbreakable Kimmy Schmidt, der får premiere eksklusivt på Netflix Danmark d. 6. marts. Se klippet nederst i artiklen.
Komedieserien Unbreakable Kimmy Schmidt, som er skabt af Tina Fey og Robert Carlock (30 Rock), handler om Ellie Kemper (The Office, Brudepiger), der bliver reddet fra en dommedagskult, hvor hun har været taget tilfange sammen med tre andre kvinder i 15 år. For at vende tilbage til livet, rejser Kimmy til New York, og begynder et nyt liv som barnepige hos en rig kvinde (Jane Krakowski fra 30 Rock) efter at være flyttet ind hos en Broadway-stjerne Tituss Burgess (30 Rock).
Den ulovlige filmtjeneste Popcorn Time, hvor man kan se alle de nyeste film og serier helt gratis, er den største trussel mod streamingtjenesten Netflix. Det skriver Netflix i et brev til deres aktionærer i forbindelse med offentliggørelsen kvartalsregnskabet.
Popcorn Time er et program, som ligner Netflix i udseende og dermed ser uskyldigt ud, men uretmæssigt giver adgang til de nyeste film og serier, da der ikke er betalt for visningsrettigheder. Popcorn Time er praktisktalt blot et pænt designet program til at downloade torrents med, med den nemme installation og høje brugervenlighed har omend gjort programmet vældigt populært.
Det er dermed ikke HBO Nordic, Viaplay eller en anden velkendt streamingtjeneste som Netflix anser for at være deres største konkurrent.
I det seneste kvartalsregnskab som Netflix offentliggjorde forleden, kunne streamingtjenesten melde om en stor fremgang i antallet af medlemmer, men det stopper øjensynligt ikke her. For Netflix afsløre at de vil ekspandere kraftigt de kommende år og forventer at være tilgængelig på alle markeder i løbet af 2 år.
Det er dog ikke en udgave af Netflix i samme kaliber som vi kender det fra Danmark, der vil blive tilgængelig i hele verden. Netflix vil nemlig blot gøre deres eget indhold tilgængeligt, herunder House of Cards, Orange is the New Black, Marco Polo mv. Årsagen er, at Netflix-serierne er blandt nogle af de mest populære på streamingtjenesten, samtidig er de også noget af det billigste, da det koster mange penge at købe rettigheder til film og serier.