Nu kan du se første klip og musikvideo fra serien Better Call Saul, som er baseret på karakteren og advokaten Saul Goodman fra Breaking Bad, og som får eksklusiv premiere på Netflix Danmark til februar 2015.
Klippet er udformet som en musikvideo med scener fra serien, der ikke tidligere har været offentliggjort. Sangen hedder “Better Call Saul” og fremføres af Junior Brown, mens teksten er skrevet af seriens skabere Vince Gilligan og Peter Gould. Se musikvideoen nederst.
Produktionsselskabet AMC har tidligere offentliggjort en teaser fra serien, men det er første gang et længere klip er blevet vist for offentligheden.
Streamingtjenesten Netflix har nu sat navn på deres kommende serie fra skaberne af den populære thriller-serie Damages. Den kommende serie har fået navnet Bloodline og byder på psykologisk drama centeret omkring en dyster familie. Se et klip til Bloodline nederst.
I Bloodline, der foregår i Florida Keys, følger vi en sammentømret familie, der består af fire voksne søskende, hvis hemmeligheder og ar afsløres da broderen, som også er familiens sorte får, vender hjem.
Skuespilleren Ben Mendelsohn (The Dark Knight Rises) spiller familiens sorte får og moderen spilles af Sissy Spacek (Carrie), der tidligere har vundet en Oscar for bedste hovedrolle i filmen Coal Miner’s Daughter. Herudover medvirker også Kyle Chandler (Friday Night Lights), Linda Cardellini (Mad Men), Sam Shepard (The Right Stuff), Norbert Leo Butz (Dan in Real Life), Jamie McShane (Sons of Anarchy), Jacinda Barrett (Suits) og Enrique Murciano (Without a Trace).
Til december har streamingtjenesten Netflix premiere på en helt ny dramaserie om den berømte opdagelsesrejsenede Marco Polo, som forventes at blive ligeså populær som bl.a. House of Cards og Orange is the New Black.
Selvom der stadig er et par måneder til Marco Polo får premiere har Netflix netop offentliggjort en række nye billeder, som giver et bedre indtryk af hvad der er i vente. Billederne viser at serien vil byde på storslået kampscener, fantastiske landskaber og imponerende kostumer. Alle billederne kan ses nederst i artiklen.
Serien skabt af John Fusco (Young Guns, Hidalgo) og de første to episoder af Marco Polo bliver instrueret af norske Joachim Rønning og Espen Sandberg, som har stået bag den Oscar-nominerede film Kon-Tiki og som netop er i gang med at indspille den nye Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales med Johnny Depp i rollen som den famøse pirat Jack Sparrow. Herudover produceres serien af personer, som tidligere har været involveret i bla. The Lord of the Rings, Gangs of New York og Game of Thrones, hvilket også fortæller om seriens høje ambitionsniveau.
F is for Family er en helt ny animeret komedieserie, der kommer på Netflix i 2015, som er skabt af den amerikanske komiker Bill Burr og Michael Price (The Simpsons), samt Vince Vaughn (Wedding Crashers) og Peter Billingsley (Iron Man).
Animationsserien F is for Family bliver på seks episoder og følger familien Murphy gennem de glade 1970’ere – dengang man havde lov til at slå børn, ryge indenfor og medbringe skarpladte våben på flyveturen.
Familiens overhoved og patriot Frank Murphy indtales af Bill Burr, mens konen Sue og sønnen Kevin indtales af henholdsvis Laura Dern (Jurassic Park) og Justin Long (Live Free or Die Hard).
Fra 26. november kommer den populære kristne serie VeggieTales in the House på Netflix Danmark. Serien byder på helt nye afsnit med de talende og sjove grøntsager. Se et klip fra den nye serie nederst.
VeggieTales in the House er en ny computer-animeret serie på dansk hvor hvert afsnit er på 11 minutter. I serien kommer man på opdagelse med tomaten Bob, agurken Larry, aspargesen Junior og alle deres skøre grønsagsvenner i nye områder af deres forunderlige hus, hvor de oplever fantastiske og spændende eventyr.
Serien er perfekt til småbørnsfamilier da den fletter gode moralske værdier ind på en sjov og spændende måde og byder på iørefaldende, originale sange i hver episode.