Fjerde sæson af den populære dramaserie Homeland vises netop nu på DR2, men hvis du stadig mangler at se sæson 3, så riv 10 timer og 28 minutter ud af kalenderen og få klaret sæsonen.
Netflix har lavet en underholdende udregning, der viser, hvad der egentlig skal til, for at blive up-to-date med sæson 3 og blive klar til sæson 4. Se grafikken nederst.
Den amerikanske krimiserie Homeland handler om marinesoldaten Nicholas Brody, der mistænkes for at være en terrorist, som vil ødelægge det amerikanske samfund. Han opfattes dog af mange som værende en krigshelt, men det tror agenten Carrie Mathison fra CIA ikke på og derfor sætter hun alt ind for at afsløre hans sande identitet. I tredje sæson er efterforskningen af bombeangrebet på CIA’s hovedkvarter er i fuld gang og Nicholas tager til Iran for at deltage i en militærmission hvilket lægger pres på Carrie.
Homeland sæson 4 har premiere på Netflix Danmark d. 6. oktober 2015, hvor alle sæsonens 12 episoder vil kunne ses med det samme.
Nu kan du se tredje sæson af den amerikanske zombie-serie The Walking Dead på Netflix. Det betyder dermed at alle de første tre sæsoner nu kan ses på netfilmtjenesten.
The Walking Dead handler om sheriffen Rick Grimes, der efter at have været i koma, vågner op til en post-apokalyptisk verden, som domineres kødædende zombies. Her drager han ud for at finde sin familie og andre overlevende. I sæson 3 bliver gruppen af overlende hårdt styret af Rick Grimes, mens de kæmper for at ikke at ende som et måltid. Herudover introduceres der i tredje sæson, en masse nye karakterer, heriblandt The Governor, Michonne, Axel og Tyreese.
Hvornår næste sæson af The Walking Dead kommer på Netflix er usikkert. Man skal dog forvente, at der går et par måneder før sæson 4 bliver tilføjet.
Netflix har i dag gjort femte sæson af den populære serie Sons of Anarchy tilgængelig på streamingtjenesten. Dermed kan de første fem sæsoner af serien om motorcykelklubben nu ses på Netflix.
Sons of Anarchy sæson 5 har været længe ventet blandt de danske Netflix-medlemmer. Det er nemlig over et år siden, at Netflix senest tilføjede nye episoder af serien til filmtjenesten. En opgørelse foretaget af Flixfilm.dk viser også, at serien er blandt en af de mest populære i Danmark og det der dermed åbenlyst at mange danskere har set frem til nye afsnit.
Sons of Anarchy handler om motorcykelbanden SAMCRO, der driver nogle lyssky forretninger. Her følger man medlemmernes liv på godt og ondt mens de forsøger at forene det hårde liv på landevejen med familien.
Den nye Batman-serie Gotham, som kommer eksklusivt på Netflix i 2015, er netop blevet udvidet med yderligere seks episoder således første sæson bliver på ialt 22 afsnit.
Der var oprindelig kun planlagt 16 episoder, men efter en god modtagelse af både seere og anmeldere er Gotham blevet udvidet med de ekstra episoder. I alt 14 millioner har set premiereafsnittet af Gotham.
Det er ikke Netflix, der har produceret den nye Batman-serie, men streamingtjenesten har købt distributionsrettighederne således Gotham kommer på Netflix Danmark umiddelbart efter at serien er blevet vist i USA.
Sidste år offentliggjorde Netflix og Disney et nyt samarbejde der betyder, at streamingtjenesten vil lave fem helt nye serier med kendte superhelte fra Marvel. Den første serie bliver Daredevil og nu er de første billeder fra serien blevet afsløret. Se billederne nederst.
Billederne viser seriens hovedperson Charlie Cox, der om dagen er den blinde advokat Matthew Murdock og som trækker i superhelte-outfittet om natten.
Det var på New York Comic Con (tegneserie-messe), at billederne blev offentliggjort og her blevet det også afsløret, at serien vil være inspireret af Daredevil: Man Without Fear!, den klassiske historie fra 1993 af John Romita Jr. og Frank Miller.
Udover Charlie Cox (Boardwalk Empire) medvirker også Rosario Dawson (Sin City) og Elden Henson (The Hunger Games: Mockingbird) i serien.