Har du oplevet, at den serie som du var i gang med at se pludselig er forsvundet fra Netflix? Så er du ikke alene. Flere brugere og medier rapporterer nemlig, at Netflix har gjort det endnu sværere for deres medlemmer, at se hvornår film og serier forsvinder fra streamingtjenesten.
Tidligere offentliggjorde Netflix en oversigt over hvilke titler som ville forsvinde indenfor nærmeste fremtid, men efter flere negative artikler og opmærksomhed valgte Netflix for et års tid siden, at fjerne denne oversigt. Streamingtjenesten introducerede dog samtidig muligheden for, at se udløbsdato under de enkelte titler på Netflix.com og lovede at man ville modtage en notifikation hvis en film eller serie som var tilføjet til ‘Min Liste’ stod til at forsvinde, men det er altså denne information som Netflix nu helt har fjernet. Det er på nuværende tidspunkt stadig muligt, at finde på udløbsdatoer på enkelte titler, men denne information bliver altså mere og mere indskrænket.
Hvis du har været ude og investere i et helt nyt fladskærms-tv med 4K teknologi, så kan du nu se Netflix i superhøj opløsning. Flere medier rapporterer nemlig, at streamingtjenesten Netflix er begyndt at gøre indhold tilgængelig i den nye billedteknologi, der er dobbelt så god som Full HD. Det er dog kun nye fjernsyn fra producenter Sony, Samsung og LG, som på nuværende tidspunkt kan se Netflix i 4K. Det gælder dermed ikke computerskærme eller andre enheder.
Udbuddet af film og serier i 4K Ultra HD er dog indtil videre meget begrænset. Det er kun Netflix’ egen originale serie House of Cards og et par naturprogrammer som kan ses i 4K. Netflix lover dog, at der kommer mere indhold i 4K i løbet af året og har allerede afsløret at den populære serie Breaking Bad også vil komme i den enestående billedkvalitet. Selvom der kommer mere indhold i 4K, så pointerer Netflix dog, at udbuddet ikke når at blive svimlende i løbet af 2014. Det er først til næste år, at Netflix forventer at 4K Ultra HD teknologien virkelig vil tage fart.
Optagelserne til Marco Polo, som er navnet på den seneste originale serie fra Netflix, er netop startet i Italien, Kasakhstan og Malaysia, meddeler streamingtjenesten Netflix. Det er blandt andet med Dan Minahan (Game of Thrones) i instruktørstolen. Seriens første sæson bliver på 10 afsnit og Marco Polo vil få eksklusiv premiere på Netflix Danmark sidst i 2014.
Marco Polo bliver en serie hvor den berømte opdagelsesrejsendes bliver midtpunktet af en brutal krig i det 13. århundredes Kina. En verden fyldt med forbløffende kampsport, seksuelle intriger, politisk bedrageri og spektakulære kampe.
Rollen som Marco Polo vil blive spillet af den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy (Il Terzo Tempo). Desuden vil Benedict Wong (Prometheus), Zhu Zhu (Cloud Atlas), Tom Wu (Skyfall), Remy Hii (Treading Water) og Rick Yune (Olympus has Fallen, The Fast and the Furious) være at finde blandt seriens skuespillere.
Serien om den berømte opdagelsesrejsende er skabt af John Fusco (Forbidden Kingdom, Young Guns) og vil blive produceret af Dan Minahan (Game of Thrones, True Blood), som ligeledes vil instruere to episoder. De Oscar-nominerede nordmænd Joachim Rønning og Espen Sandberg (Kon-Tiki), som i øjeblikket er i gang med optagelserne af den kommende Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales, vil ligeledes instruere to afsnit af Marco Polo.
Netflix har netop offentliggjort, at anden sæson af Derek får premiere på streamingtjenesten d. 30. maj. Den nye sæson, der er skabt og produceret af komikeren Ricky Gervais bliver på i alt seks episoder. Ricky Gervais spiller desuden selv hovedrollen i Derek.
Derek er et komediedrama om en gruppe outsidere, der lever i udkanten af samfundet. Serien handeler om Derek Noakes (Ricky Gervais), som arbejder på et plejehjem. Jobbet betyder alt for Derek og han bekymrer sig oprigtigt for plejehjemmets beboere, som han elsker at omgåes. I anden sæson har Dereks venlighed virkelig spredt sig til dem omkring ham, som han danner nye venskaber med. Plejehjemmets beboere og medarbejdere har opbygget et familiært fælleskab, og Dereks positive livssyn og gode sjæl giver dem mod til at holde ud i de hårde tider, som de sommetider står overfor.
Udover Ricky Gervais medvirker også Karl Pilkington (An Idiot Abroad), David Earl (Cemetery Junction) og Kerry Godliman i serien Derek.
Forleden skrev vi en artikel om en forestående lovgivning der vil betyde, at skal betale moms i Danmark, i modsætning til Luxembourg hvor streamingtjenesten er placeret. Hvis lovgivningen bliver gennemført skal Netflix til at betale 25% i moms og prisen på et abonnement vil derfor øjensynligt stige til omkring 100 kr. om måneden. Nu viser det sig dog at en eventuel prisstigning ikke forventes, at blive så høj alligevel. Det skriver Børsen.
Det er blevet fremlagt i flere medier, at Netflix kun betaler 3% i moms i Luxembourg, men det afviser Netflix nu selv. Joris Evers, kommunikationsdirektør hos Netflix, fortæller at streamingtjenesten betaler 15% moms i Luxembourg og en flytning af momsen til Danmark, derfor ikke vil give anledning til så stor en prisstigning som anført i medierne. Et Netflix-abonnement vil derfor kun stige til 86 kr. mnd., hvilket er 7 kr. mere end den nuværende abonnementspris.
I så fald lovgivningen bliver lavet om fra årsskiftet og Netflix skal til at betale moms i Danmark er det dog ikke sikkert, at de danske Netflix-medlemmer vil opleve en prisstigning, men Netflix vil dog ikke afvise en eventuel ændring af prisen. “Det er for tidligt at sige (om prisen stiger, red.) Januar 2015 er for langt væk,” udtaler Joris Evers.