Til juni lancerer Danmark Radio (DR) en ny version af deres DR NU streaming-platform og i den forbindelse vil DR åbne op for at andre streamingtjenester kan få adgang til deres program- og serieproduktioner. DR åbner dermed muligheden for, at tv-programmer som Arvingerne, Hammerslag og Bonderøven kan blive tilgængelige på Netflix.
Grunden til at DR nu ændre kurs overfor de andre streamingtjenester er, at flere private tv-aktører har udtrykt bekymring for den nye platform som DR kommer med. “Det er vigtigt, at DR NU er frit tilgængelig for befolkningen, og DR vil også arbejde for at gøre det muligt for andre at distribuere DR NU, ligesom det sker i dag på kabelområdet,” udtaler DR direktør for Jura, strategi og politik, Caroline Reiler, til MediaWatch.
Selvom indholdet fra DR er bekendt og man allerede kan tilgå det på DR’s hjemmeside, så vil det alligevel give nogle fordele hvis det bliver tilgængeligt på Netflix. Programmerne vil kunne ses på langt flere platforme hvis det er på Netflix, heriblandt Playstation, Xbox, Smart-TV og Apple TV. Desuden kan man også drage nytte af Netflix’ funktioner som automatisk afspilning.
Amerikanerne var øjensynligt ikke meget ude i naturen i sidste weekend, for ifølge en ny undersøgelse fra Procera Networks, så omkring 2% af alle Netflix-medlemmer i USA nemlig den nye sæson af House of Cards færdig på blot en weekend. House of Cards sæson 2 havde premiere på Netflix den 14. februar.
Baseret på de seneste tal fra Netflix omkring antallet af medlemmer betyder det, at omtrent 668.000 amerikanere så alle 13 episoder på kun 3 dage. Netflix offentliggører ikke selv tal omkring antallet af seere, men undersøgelsen fra Procera Networks viser desuden, at mellem 5-15 procent af alle Netflix-medlemmer i hele verden så mindst ét afsnit af House of Cards i løbet af weekenden.
Netflix har de seneste dage tilføjet flere klassiske tegnefilm fra Disney Sjov til streamingtjenesten. For nyligt blev tegnefilmene Luftens Helte og Max & Mule, som blev vist i Disney Sjov i starten af 90’erne, tilgængelige på Netflix.
Netflix’ udvalg af børne-tv er kæmpe stort og udover de nylige tilføjelser, kan man også finde de klassiske Disney-tegnefilm Rip, Rap og Rup på Eventyr og Rap Sjak. Alle disse tegnefilm blev vist som en del af underholdningen i Disney Sjov for en længere årrække. Disney Sjov som vises hver fredag på DR1, er i daglig tale også fejlagtigt kendt som Disney Show.
Herunder kan du læse mere om de klassiske Disney-tegnefilm på Netflix Danmark;
Luftens Helte (TaleSpin)
Bjørnen Baloo og Kim Luftskipper har specialiseret sig i luftakrobatik i denne animerede serie med figurer fra Disneys klassiske Junglebogen. Bjørnen Baloo bor i Cape Suzette hvor han sammen med Kim Luftskipper skal levere gods til kunder med fly. Det er dog ikke altid ligetil og derfor kommer Baloo og Kim ofte ud på faretruende eventyr. På Netflix kan man finde alle 65 episoder, inklusiv det kontroversielle afsnit; Last Horizons, hvor Cape Suzette bliver angrebet.
Hver uge præsenterer Flixfilm en liste over de nyeste film og serier på Netflix. Nedenfor ses de titler, som blev tilgængelige på streamingtjenesten Netflix i sidste uge;