Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Side 1141

Kendte skuespillere med i ny Netflix-serie

07/02/2014 | Flixfilm

ny netflix serie danmarkSidste år offentliggjorde streamingtjenesten Netflix deres planer om en ny psykologisk thriller-serie, lavet i samarbejde med skaberne af den populære serie Damages. Den kommende serie har endnu ikke fået nogle titel, men nu er dele af rollebesætningen blevet afsløret, som blandt andet tæller en Oscar-vinder og skuespillere fra kendte tv-serier og film.

Serien der handler om en gruppe voksne søskende hvis hemmeligheder og psykisk mén bliver afsløret da familiens sorte får vender hjem, får bl.a. Ben Mendelsohn (The Dark Knight Rises, Killing Me Softly), Kyle Chandler (The Wolf of Wall Street, Friday Night Lights) og Linda Cardellini (ER, Mad Men) på rollelisten. De tre skuespillere er en del af den voksne søskendegruppe hvoraf Ben Mendelsohn er familiens sorte får. Gruppens moder bliver spillet af Sissy Spacek (The Help, Carrie), der vandt en Oscar for bedste hovedrolle i Coal Miner’s Daughter. Der mangler stadig at blive fundet skuespillere til de resterende roller, men det lader til at Netflix har haft den store pengepung fremme.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Nyheder » Side 1141

Filmhygge til Valentine’s Day på Netflix

06/02/2014 | Flixfilm

Lige meget om du skal fejre Valentine’s Day med veninderne, med din udkårne eller om den står på en ordentlig omgang selvforkælelse, så er dagen altid en kærkommen undskyldning for at skrue op for hyggebarometeret og finde en god film at se i vintermørket.

Netflix Danmark byder på et utal af gode film, som altid er lige ved hånden. Hvad enten du vil tilbringe aftenen i selskab med en lækker godte på skærmen, vil begrave dig i dyner og kleenex med en tåreperser eller lade dig forføre af et godt drama, så kan du altid finde en film på Netflix, der passer til dit Valentine’s-humør.

Herunder finder du en række film som passer perfekt til Valentine’s Day;

 romeo and juliet netflix dk vicky cristina barcelona netflix dk tilbage til cold mountain netflix dk the good girl netflix dk

Romeo + Juliet

En ung og poetisk Leonardo Dicaprio får forbudte følelser til en pige.

Vicky Cristina Barcelona

Spanske Javier Bardem i en heftig og forvirrende ménage à quatre.

Tilbage til Cold Mountain

Jude Law som såret, standhaftig og forelsket soldat.

The Good Girl

En drømmende Jake Gyllenhaal falder for gift kvinde.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1141

Det vil danskerne se på Netflix Danmark

05/02/2014 | Flixfilm

Det er ikke nogen hemmelighed at Netflix oplever stor succes i Danmark og undersøgelser har da også vist, at næsten en halv million husstande har adgang til streamingtjenesten. Men hvad er det så danskerne ser på Netflix? Streamingtjenesten offentliggører ikke egne tal, men Flixfilm har ved hjælp af statistik, søgninger og sidevisninger fundet frem til de fem mest sete serier på Netflix Danmark.

homeland succes danmark1. Homeland
På en absolut førsteplads finder vi den amerikanske tv-serie Homeland. Danskerne har virkelig været ivrige efter denne serie og har længe efterspurgt yderligere sæsoner på Netflix. Der findes på nuværende tidspunkt kun 1 sæson på Netflix. Homeland handler om en officer hos CIA (Central Intelligence Agency), der mener at en amerikansk marinesoldat, som blev holdt fanget af terroristgruppen Al-Qaeda, er blevet omvendt af fjenden og nu har planer om, at terrorisere det amerikanske samfund.

breaking bad succes danmark2. Breaking Bad
Serien Breaking Bad om kemilæreren Walter White der på baggrund af en uhelbredelig kræftsygdom beslutter sig for at lave amfetamin, er den næstmest set serie på Netflix Danmark. Breaking Bad sluttede sidste år, men det virker ikke til at danskerne er blevet trætte af serien endnu. Vi mangler stadig at se de sidste afsnit og dermed afslutningen på Netflix Danmark. Det kan dog tyde på, at de snart bliver tilgængelig da Netflix netop har købt de eksklusive rettigheder til serien.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1141

Netflix bekræfter House of Cards sæson 3

05/02/2014 | Flixfilm

house of cards season 3 netflix danmarkStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret at serien House of Cards vender tilbage for yderligere en sæson. House of Cards skulle oprindeligt kun bestå af to sæsoner, men efter massiv succes, har Netflix valgt at lave en sæson 3.

Produktionen af tredje sæson skulle øjensynligt starte om få uger, kort efter at House of Cards sæson 2 får premiere d. 14. februar. Her fortsætter den kyniske Francis Underwood (Kevin Spacey) sin ubarmhjertige kamp for magt. Det er dog ikke uden problemer, da Francis’ forbrydelser er tæt på af blive afsløret af hans tidligere elskerinde og journalist, Zoe Barnes. Noget som Francis for alt i verden ikke ønsker. House of Cards sæson 2 får eksklusiv premiere på Netflix Danmark, hvor alle 13 episoder kan ses med det samme.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1141

Serien The Shield kommer snart på Netflix

03/02/2014 | Flixfilm

shield serie netflixSnart kan du se den amerikanske dramaserie The Shield på Netflix Danmark, når alle 7 sæsoner bliver tilgængelige på streamingtjenesten d. 15. februar.

The Shield er en banebrydende politiserie om korruption inden for politiet i Los Angeles. I serien følger vi kriminalbetjenten Vic Mackey (Michael Chiklis) og hans politihold; The Strike Team. Gruppen benytter sig af ulovlige og uetiske metoder for at retsforfølge kriminelle, alt imens de selv tjener penge ved salg at stoffer og røverier. Serien udvikler sig gennem de 7 sæsoner, hvor gruppen får sværere og sværere ved at skjule deres illegale aktiviteter.

Serien har vundet flere priser og modtaget mange roser hos anmeldere. The Shield vandt i 2003 en Golden Globe for Bedste Dramaserie. Serien har i alt været nomineret til 7 Golden Globe priser. Michael Chiklis har desuden vundet en Emmy Award og Golden Globe for sin karakter som Vic Mackey.

Læs hele artiklen…