I sidste uge kom der 28 nye film og serier på Netflix Danmark. I denne artikel kan du finde en komplet liste over alle tilføjelserne.
Blandt nyhederne finder man Roommates, Venner for livet, Afraid, American Gangster, The Truman Show, Fight Club, Noise, samt nye afsnit af Beef (læs anmeldelse), Loven ifølge Lidia Poët, Full Swing, Million Dollar Secret og Crooks.
Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at den populære komedieserie ’30 Rock’ snart bliver tilgængelig på Netflix i Danmark.
Alle 7 sæsoner af serien – i alt 139 afsnit – kan streames fra den 1. maj, hvilket giver rig mulighed for at binge en af de mest roste sitcoms fra 00’erne.
’30 Rock’ følger Liz Lemon, spillet af Tina Fey, der arbejder som hovedforfatter på et kaotisk sketchshow på en tv-station i New York. Her forsøger hun at holde styr på både produktionen og sine excentriske kolleger.
Netflix har netop udgivet den første trailer til serie udgaven af actionbraget ‘Man on Fire’, der får premiere senere på måneden.
I centrum står Yahya Abdul-Mateen II som den tidligere elitesoldat John Creasy, der har trukket sig fra omverdenen efter en mission, der gik helt galt. Han lever et stille liv i skyggerne, men kæmper stadig med de psykiske ar fra fortiden.
Men da en gammel allieret, spillet af Bobby Cannavale, pludselig dukker op med en ny mulighed, bliver Creasy tvunget til at konfrontere det liv, han forsøgte at efterlade.
Netflix har netop løftet sløret for den første teaser til den kommende dramaserie ‘Det lille hus på prærien’, der får premiere den 9. juli.
Den nye serie er en moderne genfortælling af de klassiske bøger af Laura Ingalls Wilder og følger Ingalls-familiens rejse mod vest i 1800-tallet – en fortælling om både håb, sammenhold og de barske vilkår på prærien.
Se klippet nederst i artiklen.
En klassisk fortælling i ny udgave
Teaseren åbner med Laura Ingalls’ ikoniske fortællerstemme og giver et stemningsfuldt indblik i familiens liv på vej mod en ny begyndelse. Vi ser blandt andet Laura løbe gennem det åbne landskab, mens hendes far Charles spiller violin ved lejrbålet, og familien forsøger at skabe tryghed midt i det ukendte.
Men bag de varme øjeblikke gemmer der sig også en mere alvorlig historie. Familien forlader deres hjem i Wisconsin og møder både usikkerhed og udfordringer på vejen – en balance mellem modgang og håb, som serien tydeligvis vil bygge videre på.
I rollerne som Ingalls-familien ses blandt andre Luke Bracey som Charles, Crosby Fitzgerald som Caroline, Skywalker Hughes som Mary og Alice Halsey som Laura.
Serien er udviklet af Rebecca Sonnenshine, der beskriver projektet som en kærlighedshistorie om en familie, man får lyst til at lære at kende.
Første sæson tager udgangspunkt i den tredje bog i serien og vil samtidig udforske familiens liv før deres ankomst til prærien.
Netflix har endnvidere allerede bekræftet at serien også får en sæson 2, så der er altså meget mere i vente med familien Ingalls.
Første sæson af ‘Det lille hus på prærien’ får premiere på Netflix Danmark den 9. juli.
Netflix har netop udgivet den første trailer til komediefilmen ‘Ladies First’, hvor Sacha Baron Cohen og Rosamund Pike tørner sammen i en alternativ virkelighed, hvor kønsrollerne er vendt på hovedet.
Filmen får premiere på Netflix den 22. maj og er en engelsksproget nyfortolkning af den franske film ‘I Am Not an Easy Man’.