Den amerikanske streamingtjeneste Netflix har indgået et samarbejde med den indiske filmstjerne Shah Rukh Khan, således at flere af hans tidligere film, samt alle nye de næste tre år vil blive tilgængelige på internettjenesten.
Det skriver Netflix i en pressemeddelese.
Aftalen, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med samarbejdet mellem Netflix og den populære komiker Adam Sandler, er resultatet af Netflix’ globale tilstedeværelse hvor streamingtjenesten gerne vil tilbyde de samme film og serier over hele verden.
I Danmark vil vi dermed også komme til at se de mange film fra Shah Rukh Khan, som i medierne refereres som værende; “Baadshah of Bollywood”, “King of Bollywood” eller “King Khan,” grundet hans stjernestatus.
Hvis dit nytårsforsæt er at tilbringe mange timer med film og serier foran Netflix, så er du allerede tæt på målet, da streamingtjenesten i januar har premiere på en masse nye serier og afsnit.
Du kan blandt andet kaste dig over helt nye afsnit af de populære serier Sherlock, Modern Family, How To Get Away With Murder og The Vampire Diaries.
Herudover byder Netflix også på flere nye eksklusive serier som A Series of Unfortunate Events, der er baseret på de succesfulde børnebøger, den historiske adventure-dramaserie; Frontier med Jason Momoa (Game of Thrones, Batman Vs. Superman: Dawn Of Justice) i front, samt One Day At A Time, der byder på klassisk satire og komik.
Hele 14 nye serier eller nye afsnit kommer der på Netflix Danmark i januar, men som altid er dette blot et udpluk, så glæd dig til endnu mere ny underholdning på streamingtjenesten i løbet af måneden.
Tilbage i 2015 annoncerede Netflix planerne for deres næste store satsning – serien ‘The OA’. I mellemtiden har Netflix holdt holdt kortene tæt til kroppen, men nu kan streamingtjenesten imidlertid afsløre, at serien får eksklusiv premiere fredag den 16. december.
Ligeledes har Netflix løftet sløret for traileren, som kan ses nederst i artiklen.
The OA handler om en ung blind kvinde, midt i tyverne, der vender tilbage til det lokalsamfund, hvor hun er vokset op, efter at være meldt savnet i syv år – og pludselig har hun fået synet tilbage. Nogle af de lokale tror hun er et mirakel, mens andre tror der er tale om et farligt mysterium – imellemtiden nægter den unge kvinde at fortælle FBI eller sine forældre, hvad er sket. Mystikken vokser.
Den unge kvinde, Prairie Johnson, spilles af Brit Marling, som ligeledes har skabt den i samarbejde med Zal Batmanglij (Sound of My Voice, The East).
Den berømte opdagelsesrejsende Marco Polo har været ude på sit sidste eventyr, da Netflix har besluttet at droppe serien efter to sæsoner.
Det bekræfter streamingtjenesten til det amerikanske medie Deadline.
Marco Polo havde premiere på Netflix i 2014 hvor den skabte megen opmærksomhed grundet seriens høje budget og historie. Derfor blev serien fornyet med yderligere en sæson, som dog ikke formåede at skabe den store furore ved premieren. Derfor har Netflix valgt ikke at lave en tredje sæson.
“Vi vil gerne takke vore partnere på Marco Polo fra skuespillerne, hvis præstationer var i verdensklasse; til de engagerede producenter, herunder John Fusco, Dan Minahan, Patrick Macmanus, der lagde deres hjerter i serien; og selvfølgelig Harvey, David og vores venner på TWC (The Weinstein Co.), som var vores samarbejdspartnere fra start til slut,” udtaler Cindy Holland, Netflix VP af Original Content.
Udmeldingen fra Netflix kommer ikke som den store overraskelse, da der i en bemærkelsesværdig lang periode har været stille omkring serien, til trods for at Marco Polo sæson 2 havde premiere helt tilbage i juli 2016.
I denne artikel finder du sidste uges nyheder på Netflix Danmark.
Der kom blandt andet nye afsnit af Fuller House (Hænderne Endnu Mere Fulde), mens der var premiere på den nye serie Dirk Gently’s Holistic Detective Agency med Elijah Wood og showet White Rabbit Project med de tidligere værter fra Mythbusters. Samtidig var der premiere på den nye Netflix-film Spectral, som byder på overnaturlig action og sci-fi.