Den 25. november har Netflix premiere på fortsættelsen til den populære serie Gilmore Girls, som havde premiere på amerikansk tv for over 16 år siden. Men vi venter på den nye serie; Gilmore Girls: A Year in the Life, har streamingtjenesten udsendt en featurette, som byder på et nostalgisk tilbageblik. Se klippet nederst.
I videoen kommer man med bagom kameraet sammen med seriens skuespillere, hvor de kigger tilbage på Gilmore Girls første syv sæsoner. De fortæller også hvorfor det er så spændende at være tilbage på selvsamme sæt 16 år efter for at optage nye afsnit.
Gilmore Girls: A Year in the Life består af fire 90-minutters afsnit, som tager udgangspunkt i de fire årstider, og her vil man igen kunne møde alle favoritterne fra Stars Hollow, bl.a. Lauren Graham (Lorelai Gilmore), Alexis Bledel (Rory Gilmore), Scott Patterson (Luke Danes), Kelly Bishop (Emily Gilmore), Sean Gunn (Kirk Gleason) og Keiko Agena (Lane Kim).
Nu kan du endelig se Homeland sæson 5 på Netflix Danmark, hvilket betyder at der nu er 12 nye afsnit som du kan underholde dig med på streamingtjenesten.
I Homeland sæson 5, som foregår to år efter sæson 4, arbejder Carrie Mathison (Claire Danes) ikke længere for CIA, men for Düring Foundation, som er en filantropisk fond med base i Berlin. Sæsonen omhandler flere virkelige hændelser; herunder ISIS, Vladimir Putin, Bashar al-Assad, Charlie Hebdo nedskydningen, Edward Snowden og den europæiske flygtningekrise.
Homeland sæson 5 er dog ikke “helt ny,” da afsnittene som bekendt løb over tv-skærmene sidste år, men da Netflix ikke ejer de eksklusive rettigheder til serien, er streamingtjenesten nødsaget til at vente et års tid før de må have premiere på afsnittene.
Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort den længeventede serie Marvel’s Iron Fist, som er på 13 hårdtslående afsnit, får premiere på Netflix Danmark den 17. marts 2017. I samme forbindelse har filmtjenesten udsendt et kortteaser-klip, som kan ses nederst i artiklen.
Serien, som er den fjerde i rækken af Netflix’ Marvel-superhelte-serier, foregår i det kendte Marvel-univers, hvor vi møder milliardæren Danny Rand (Iron Fist), der, efter adskillige år, er vendt hjem til New York for at genfinde sin fortid og genoptage kampen mod de kriminelle kræfter, der belaster bydelen. Med sine Kung-Fu-evner og næver af stål er Danny Rand klar til at tage kampen op mod New Yorks kriminelle.
Skuespilleren Finn Jones, som bl.a kendes for rollen Loras Tyrell i HBO-serien Game of Thrones, vil spille Danny Rand / Iron Fist, mens han vil få selskab af en anden Game of Thrones-skuespiller; Jessica Henwick, som i Iron Fist-serien spiller Colleen Wing, der er en atletisk person – dog uden superheltekrafter.
Det er desværre ikke første gang at svindlere forsøger at snyde de mange danske Netflix-medlemmere og derfor bringer vi hermed en advarsel om en ny type spam-mail i omløb.
Flere danske Netflix-medlemmer har nemlig skrevet til os og gjort os opmærksom på en ny mistænkelig mail som de har modtaget fornyelig. I mailen bliver vedkommende bedt om at opdatere sine betalingsoplysninger, da Netflix angiveligt ikke har kunne fakturere for den aktuelle måned. Mailen ledsages af et link til Netflix hvor man kan logge på.
Det skal på det kraftigste understreges, at denne mail er falsk og ikke kommer fra Netflix. Det er svindlere, som forsøger at få fat i betalings- og kontooplysninger.
Streamingtjenesten Netflix tilføjede i sidste uge en masse ekstra underholdning til deres udvalg. Intet mindre end 105 nye film og serier kom på Netflix Danmark i sidste uge. Se den komplette liste af alle nyhederne nedenfor.
Der er for mange nye film og serier til at kunne omtale dem alle, men blandt de mest nævneværdige nyheder finder man Netflix-serien Luke Cage, The Big Short, Michael Clayton og The Ides of March. Derudover blev hele syv film med Star Trek tilføjet til Netflix, samt alle Twilight-filmene. Der er dermed dømt marathon!