Den 11. november har Netflix premiere på komediefilmen True Memoirs of an International Assassin med Kevin James (Kongen af Queens, Paul Blart: Mall Cop) i hovedrollen. I den forbindelse har streamingtjenesten netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.
I filmen spiller en Kevin James forfatter, som forveksles med en snigmorder, da en roman han har skrevet ved et uheld bliver udgivet som værende en sand historie. Da bogen efterfølgende bliver en stor succes og får en del opmærksomhed, bliver han bliver kidnappet og bragt til Venezuela hvor han tvinges til at medvirke i et attentat.
Foruden Kevin James medvirker også Andy Garcia, Maurice Compte, Andrew Howard, Kelen Coleman, Yul Vasquez og Kim Coates i True Memoirs of an International Assassin, mens den er instrueret af Jeff Wadlow (Kick-Ass 2).
Her knap en måned før premieren på den nye store serie-satsning fra Netflix, kan streamingtjenesten offentliggøre traileren til dramaserien The Crown, som kan ses på Netflix Danmark fra. 4. november. Se traileren nederst.
The Crown fortæller historien om den britiske Dronning Elisabeth II, der besteg tronen som en ung kvinde, ikke af lyst, men af pligt, i en efterkrigstid for et smuldrende Storbritannien. The Crown dykker også ned i de personlige intriger, romancer og den politiske modstand, og udforsker også den hårfine balance mellem hendes private og offentlige liv.
Serien har Claire Foy i hovedrollen som Queen Elizabeth II. Endvidere medvirker Matt Smith som Prince Phillip, John Lithgow som Sir Winston Churchill, Victoria Hamilton som the Queen Mother, Jared Harris som King George VI, Vanessa Kirby som Princess Margaret og Dame Eileen Atkins som Queen Mary og mange flere.
Som vi tidligere har skrevet her på Flixfilm.dk, så har Netflix erhvervet sig rettighederne til en ny koncertfilm med Justin Timberlake + The Tennesee Kids. Filmen får eksklusiv premiere på Netflix Danmark den 12. oktober og nu kan streamingtjenesten offentliggøre en ny trailer, som løfter lidt af sløret for, hvad der er at glæde sig til. Se den nye trailer nederst.
I filmen følger man en af tidens allerstørste stjerner Justin Timberlake. Filmen er en koncertoplevelse udover det sædvanlige. Man får nemlig mulighed for at komme helt tæt på popikonet fra Memphis samt hans følge af band og dansere – The Tennesee Kids. Justin Timberlake står bag kæmpe hits, som Mirror og Cry Me A River, og det er lige netop disse hits samt Rock Your Body og SexyBack, du kan synge med på og svinge dansefødderne til derhjemme.
Streamingtjenesten Netflix har netop givet grønt lys til filmen; Naked, med Marlon Wayans (White Chicks, Scary Movie) og Regina Hall (Think Like A Man, About Last Night), som forventes at få premiere på Netflix Danmark i 2017. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Filmen vil være et remake af den svenske komediedramafilm; Naken fra 2000, der handler om Rob Anderson (Marlon Wayans), som vågner op nøgen i en elevator efter en vild polterabend. Her prøver han at gennemskue aftenens hændelser og få styr på tingene, men hver gang vågner han op og oplever samme dag og ydmygelser igen, under samme præmis som det kendes fra bl.a. Groundhog Day og den nye Netflix-film Arq.
Man kan godt forvente, at Naked bliver en klassisk Marlon Wayans-komedie, da filmen instrueres af Michael Tiddes, som tidligere har stået bag andre slapstik komedier som A Haunted House og Fifty Shades of Black, hvor Marlon Wayan ligeledes har hovedrollen.
Her kan du se sidste uges nyheder på Netflix Danmark. De blev alle tilføjet i perioden 19. september til 25. september.
Blandt nyhederne finder man de to nye serier Penny Dreadful og Easy, hvoraf sidstenævnte er en ny Netflix-serie med bl.a Orlando Bloom (Pirates of the Caribbean) og Malin Åkerman (Watchmen). Alle episoder kan ses med det samme.