Netflix har i dag afsløret, at anden sæson af den episke eventyrserie Marco Polo får eksklusiv premiere på filmtjenesten d. 1. juli. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Det er småt med detaljer, men Marco Polo sæson 2 bliver på 10 episoder og Lorenzo Richelmy er tilbage i rollen som den eventyrrejsende Marco Polo. Også Michelle Yeoh (The Handmaiden), Benedict Wong (Kublai Khan), Joan Chen (Empress Chabi), Zhu Zhu (Kokachin), Tom Wu (Hundred Eyes), Olivia Cheng (Mei Lin), Claudia Kim (Khutulun), Rick Yune (Kaidu), Remy Hii (Prince Jingim), Mahesh Jadu (Ahmad) og Uli Latukefu (Byamba) medvirker.
Marco Polo er et storslået actioneventyr, der byder på en verden fyldt med grådighed, forræderi, seksuelle intriger og voldsom rivalisering. Marco Polo er baseret på den berømte opdagelsesrejsende eventyr i Kublai Khans hof i det 13. århundredes Kina. Fra Venedigs baggader til Silkevejen og alle dens farer, fra Kejserstadens overflod til Kinas slagmarker.
Den 27. maj vender Netflix’ populære thrillerserie Bloodline tilbage. Nu løfter Netflix sløret for den første trailer og introducerer nogle af de nye, mystiske karakterer i seriens anden sæson. Se første klip fra Bloodline sæson 2 nederst i artiklen.
I den nye sæson kæmper Rayburn-familien med at skjule deres utænkelige forbrydelse. Flere mystiske fremmede fra Dannys fortid dukker op med en farlig agenda, og politiet kommer tættere på sandheden om Dannys morder. Familiens engang harmoniske forhold er forgiftet af paranoia og mistillid, og langsomt begynder det at trævle. Løgnene vokser, alliancer forrådes og forhold ødelægges. Nu kan selv gode mennesker være nødt til at gøre nogle meget slemme ting …
Flere danske medier, heriblandt Ekstra Bladet og MetroXpress, har i dag udgivet artikler med faretruende overskrifter som “Har du opdaget det: Netflix hæver prisen i næste måned.” De danske medier er dog lidt for hurtigt ude, da prisen endnu ikke stiger i Danmark, så de sensationssøgende overskrifter skal tages med et gran salt.
Netflix Danmark oplyste den 14. juli 2015, at det “normale” abonnement ville stige fra 79kr til 89kr om måneden. Prisstigningen ramte vel og mærke kun nye medlemmer i første omgang og daværende kunder kunne dermed beholde deres månedlige abonnementspris på 79kr ét år frem, hvorefter de også ville skulle betale 10kr mere om måneden. Det er dermed kun danskere som har været Netflix-medlem siden 14. juli, som vil blive mærket af prisstigningen, og det sker først om tre måneder – og ikke i morgen som flere medier antyder.
Actionfilmen Mad Max: Fury Road og dramaserien Outlander er et par af de nyheder, som blev tilgængelige på Netflix Danmark i sidste uge. Her i artiklen kan du finde en oversigt over alle de 9 nye film og serier.
Blandt sidste uges øvrige nyheder finder man også zombie-serien Z Nation, som umiddelbart minder om The Walking Dead, samt den tyske film Look Who’s Back, der er en satirisk fortælling om Adolf Hitler, der pludselig og desorienteret vågner op på en øde plads i Tyskland hvor han ikke kan huske noget der skete efter 1945. Hjemløs og forvirret, fortolker Hitler alt hvad han ser i 2011 i et nazistisk perspektiv.
Der er en masse ny underholdning i vente på Netflix de kommende dage. Se et udpluk af hvad der kommer på Netflix Danmark i løbet af april her; Nyt på Netflix i april.
Det er sejt at være klog og flittig. Det understreger Netflix med den netop offentliggjorte fornyelse af den populære ungdomsserie: Project Mc². Streamingtjenesten fornyer serien med hele to sæsoner. Sæson 2 får premiere fredag den 12. august, og senere på året bliver premieredatoen på tredje sæson offentliggjort. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
I første sæson af Mc2, der ligger på Netflix Danmark nu, møder vi de fire piger McKeyla, Adrienne, Bryden, og Camryn, som studerer videnskab og matematik. De bliver rekrutterede til en tophemmelig spionorganisation NOV8, som har brug for pigernes skarpe hjerner til forskellige missioner. Sæson 2 følger op på NOV8, og byder samtidig på nye, spændende missioner og nye, sjove karakterer.