Ægteparret Falcone og McCarthys seneste filmiske øjebæ er en ufokuseret superheltekomedie, der føles som et letbenet frikvarter for alle involverede. De har så bare glemt, at det rent faktisk skal ses af andre end dem selv.
I den danske komedie ‘Sprængfarlig Bombe’ siger Nikolaj Lie Kaas´ karakter, instruktøren Claus Volter: ”Jeg laver ikke film for publikums skyld, jeg laver film for min egen skyld.” Denne film var en satire over arthouse-instruktører, der havde hovedet langt for oppe i deres egne røve. ´Thunder Force´ er et eksempel på noget værre. En film, der snobber nedad ved at sige ”hvis bare vi samler disse jokes og troper og blander dem op til en filmisk bastard, så kan vi tjene lidt hurtige penge.”
George Clooneys nyeste bedrift som instruktør får ikke sin ene stjerne fordi det er et makværk. Den er flot og godt spillet, men den er også generisk, uden karakter og søbet ind i følelsessovs så tyk og klæg, at den får andesovsen til at ligne kartoffelsuppe.
2020 har filmmæssigt stået i Netflix’ tegn. Tjenesten har stået for flere af de, for denne anmelder, bedste film i dette mærkelige år, men lige her på falderebet skal vi så lige stifte bekendtskab med ‘The Midnight Sky’, der i dén grad falder på gulvet.
Kurt Russell formår stadig at charmere sløjfen af samtlige julegaver, men filmens CGI-virvar og uinteressante karakterer gør den til en trættende omgang. ’The Christmas Chronicles 2’ er både længere, ringere og mere generisk end sin forgænger.
Da jeg for to år siden anmeldte ’The Christmas Chronicles’, var jeg skuffet over, hvor generisk og hult filmens plot var. Det eneste lyspunkt i en ellers træg julefilm var Kurt Russells groovy julemand. Jeg havde aldrig troet, at Russell kunne personificere julemanden, som han gjorde. Det var i sig selv en imponerende bedrift!
‘The Sleepover’ er et vattet opkog af spionaction, coming-of-age og plat, familievenlig komedie, der måske kan underholde de 7-10 årige i familien … måske.
For snart tyve år siden, lavede Robert Rodriguez den første film om ‘Spy Kids’, der var en let børneactionfilm om børnene af nogle tidligere superspioner, der pludselig selv måtte blive spioner for at redde deres forældre. Nu forsøger Netflix så at genoplive den genre med et tydeligt rip-off jeg bedst kan sammenligne med en insisterende hund, der hele tiden forsøger at skubbe snuden under din hånd for at få opmærksomhed. Hvis den hund altså var døden nær og på ingen måde havde nogen charmerende træk.
Den sidste sæson af ’The Rain’ byder ikke på én eneste dråbe regn. Vi siger glædeligt farvel til Rasmus, Simone og co., og vi regner med, at den næste danske Netflix-serie gør det bedre.
Der var stor spænding i foråret 2018, da Netflix’ første danske originalproduktion skulle have premiere. På Nørreport i København varslede et gigantisk banner, at det var et anderledes mørkt Danmark, der ville blive portrætteret i serien. Da sløret endelig blev løftet, var det til lunkne danske anmeldelser, der kun roste seriens høje ambitionsniveau, men ellers konstaterede, at der var tale om en fuser.
