Komikeren Ricky Gervais vender tilbage som en sur tegnefilmskat (!) i den nye tegnefilm-sitcom ‘Alley Cats’. Serien kører dog desværre i cirkler med sit slæng af grovkornede baggårdskatte. De er godt animeret, men de ting de brokker sig over, kommer der ikke meget sjov ud af.
Katte er tit populære i tegnefilm. Det startede med Felix the Cat helt tilbage i stumfilmsæraen. Senere kom Tom fra naturligvis ‘Tom & Jerry’-tegnefilmene og Sylvester fra ‘Looney Tunes’. Selv de kendte tegneserie-katte som Garfield og Fritz the Cat har haft deres indtog på tegnefilmsmediet med hver deres målgrupper; familier og dem der elsker tegnefilm for voksne. Netop for de voksne kommer der her en flok af beskidte baggårdskatte, der har set bedre dage og som brokker sig over livets tilværelse med tyk cockney-accent på stemmebåndet.
Den spanske psykologiske thriller ‘Sandheden’ har ikke meget at byde på trods den spændende ide. Filmen kører rundt i melodrama trods fint skuespil og ikke nok på selve thriller-delen.
En truther er egentlig bare et smart nymodens ord for en konspirationstosse. Den slags mennesker er drevet af jagten efter en sandhed om ikke andet en slags sandhed, der passer ind i deres verdensbillede. Bare se hvordan det går over i Donald Trumps eget land USA! Og det er ikke bare i politik alene, at der kan forekomme absurde skænderier. Det gælder en masse ting der forekommer totalt banalt og ligegyldigt i det store samlet billede. Mere ømtåleligt er det når der handler om problemer i familien.
Der er dømt animeret parringssæson i den nye tegnefilmserie ‘Mating Season’, hvor der bliver parret på alle mulige måder. Serien er meget fræk og er forbavsende nok umorsom.
Tegnefilmshistorien er fyldt med alskens historier på film og tv, hvor man oplever at dyr opfører sig som os mennesker samtidig med, at de bevarer deres dyriske instinkter. Enten ser de ud som naturen har skabt dem, eller at de har tøj på og går på to ben ligesom os. Bare tænk alene på Disney-klassikere som ‘Bambi’ og ‘Løvernes konge’ og de store menneskelige følelser, der blev formidlet via de dyr animeret på den smukkeste vis. Og så er der serier som den her nye ‘Mating Season’, hvor alt det subtile ryger hurtigt ud af vinduet. For den her serie bliver parret i stor stil, hvilket titlen naturligvis antyder bogstaveligt. Det foregår tilmed på tværs af forskellige dyrearter!
‘Stranger Things’-universet vender tilbage i en animeret udgave i form af ‘Stranger Things: Tales from ‘85’. Resultatet er en bleg oplevelse der ærligt talt føles unødvendigt til den slidte franchise.
Franchises dominerer lige lovligt meget, og bedst som man tror at det er slut med en længerevarende serie, så tro om igen! Det er derfor ikke en stor overraskelse at se ‘Stranger Things’ vende tilbage blot få måneder efter den store finale-sæson, der blev pænt modtaget. For allerede sidste år meldte seriens skabere Matt og Ross Duffer ud, at de producerede en animeret spin off-serie med titlen ‘Stranger Things: Tales from ‘85’, og nu er resultatet her klar til at streame i et væk ligesom i de gode gamle ‘Stranger Things’-dage.
Handlingen i ‘Stranger Things: Tales from ‘85’ ligger midt i mellem sæsonerne to og tre. De unge og modige monsterjægere Mike, Dustin, Lucas og alle de andre prøver at opklare mystiske angreb fra monstre, der går efter tilfældige mennesker. Man får som publikum bedst ud af denne her nye serie ved at have set i de omtalte sæsoner. For ellers giver det her ikke mening, idet der ikke bliver taget højde for nye publikummer, der måske har lyst til at stifte bekendtskab med ungerne fra byen Hawkins.
Duffer-brødrenes koncept med tegnefilmserien er at efterligne den type af serier, der prægede lørdag formiddag på tv dengang tilbage i firserne. Altså serier som eksempelvis ‘He-Man and the Masters of the Universe’, ‘Scooby-Doo’ og ‘The Real Ghostbusters’. De serier blev virkeliggjort med begrænsede budgetter, hvilket også betød et begrænset udtryk med gentagne animationer og overgearet stemmeskuespil.
Men når det er sagt, så har skaberne også gået efter at bruge det meget benyttede udtryk indenfor computeranimation som man har set det i de utrolige flotte ‘Spider-Verse’-film og den spektakulære serie ‘Arcane’.
Med de nævnte inspirationskilder fra datidens tegnefilm-marked så havde det været så oplagt at gå hele vejen på retro-ruten ved at lave serien på ægte lavbudget-måde og være frisk på den måde. I stedet får man her en stil, der føles som en uoriginal kopi af nutidens dominerende udtryk, som i sig selv er ved at kede en ihjel. Computeranimation-udtryk nu om dagene trænger til et innovativt spark bagi, så der kan blive eksperimenteret på ny igen.
Det er ikke de samme skuespillere, der vender tilbage til deres vante roller, hvilket måske godt kan skabe en distance til de gamle fans, men det ville også være mærkeligt at høre det tidligere cast med nu dybe stemmer der ikke matcher til de unge animerede unger. Det nye cast gør deres bedste, men ikke alle lyder lige så charmerende i deres roller og virker ironisk nok som parodier – især Dustin!
Den gennemgående historie kan ikke undgå at vise noget man som fan ikke har set før, og handlingen synes bare at køre i cirkler uden at der sker noget nyt. Det er i sidste ende en ret unødvendig prequel af en art, der føles som at se en serie af uønskede fodnoter.
Man skal man andre ord være en meget stor fan af ‘Stranger Things’, hvis man er interesseret i at se de elskede figurer som animation. For dem vil ‘Stranger Things: Tales from ‘85’ være et kærkomment gensyn, men ærligt talt så burde franchisen have sluttet endegyldigt efter selve hovedserien. Men vi lever i en tid, hvor franchises ikke må dø uanset hvad og skal malkes ihjel som en forsvarsløs ko, og det er ret latterligt at se på. Kom videre!
Den dygtige Rachel Weisz fører an i miniserien ‘Vladimir’ med lidt humor og erotisk karisma. Det er desværre ikke helt nok, da resten af det samlede indtryk falder sammen under sin egen pinagtige vægt. En spild omgang satire om et folkefærd, der trænger til et sarkastisk spark i skridtet!
Bare rolig, den nye Netflix-miniserie ‘Vladimir’ har intet at gøre med en vis russisk præsident. Det er derimod navnet på en mand, hvis udseende får erotiske fantasier frem i miniseriens egentlige navnløse hovedperson spillet af den evige formidable Rachel Weisz. Weisz slog for alvor igennem med de forrygende ‘The Mummy’-film, og hun har gjort sig godt bemærket med fantastiske film som eksempelvis ‘The Constant Gardener’ (som hun vandt en Oscar for), ‘The Fountain’ og ‘The Favourite’.
