‘Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel’ byder på en uhyggelig øjenåbner på Hotel Cecils mørke fortid med fokus på mordet af pigen Elisa Lam. Men desværre fortaber serien sig unødvendigt konspirationsteori-kaos og manglende fokus på sagens faktuelle oplysninger for at skabe smagløst ståhej om en tragisk sag.
Hoteller kan være uhyggelige og hvert et værelse kan gemme på grusomme hemmeligheder. Det mest åbenlyse eksempel er Overlook Hotel fra Stephen King-klassikeren ‘The Shining’ med alle de hemmeligheder der vælter ud i løbet af historien. Men selv også i virkelighedens hoteller kan der ske ting og sager der fører til dødsfald. Det var det der skete i Hotel Cecil i Los Angeles, USA tilbage i februar 2013. Det uheldige offer var Elisa Lam, en 21-årig pige fra Canada som under sit ophold forsvandt sporløst. Mange uger senere blev hendes lig opdaget i hotellets vandtank på taget.
’Malcolm & Marie’ burde være et gribende parforholdsdrama, hvor begge parter både lærer nye ting om sig selv og om hinanden. Vi får i stedet en 100 minutter langsommelig (og flot, bevares) reklame for et eksklusivt, ikkeeksisterende undertøjsmærke.
’Malcolm & Marie’ er både skrevet og produceret under coronapandemien. Bag filmens manuskript er Sam Levinson, der også står bag den narkotiske ungdomsserie, ’Euphoria’ på HBO. Levinson har tilmed også siddet i instruktørstolen på denne film, men spørgsmålet er, om den er mere end sin pandemiske baggrund.
Den nye filmatisering af ‘Rebecca’ er smuk og elegant at se på og byder på fint skuespil, men i det store hele byder filmen ikke på noget nyt. Den ellers originale instruktør Ben Wheatley tager nemlig ikke de store chancer og hans film virker derfor kedelig og unødvendig.
Daphne Du Mauriers gotiske romanklassiker ‘Rebecca’ har været omsat til andre medier som film, tv, radio og teater gennem mange år. Den mest berømte filmatisering er uden tvivl den af Alfred Hitchcock fra 1940 med Joan Fontaine, Laurence Olivier og Judith Anderson. Filmen vandt Oscar for bedste film og blev Hitchcocks billet til Hollywood, hvor han som bekendt skabte mere filmhistorie med de mange thrillers som ‘Menneskejagt’ og ‘Psycho’.
Den nye serie ‘Teenage Bounty Hunters’ har umiddelbart nogle sjove idéer i sit forsøg på at skabe en mærkelig kobling af action og humor for teenage-målgruppen. Men forsøget fejler og falder med et brag. Hverken action eller jokes fungerer efter hensigten, så serien er bare tidsspilde. Så sorry kids!
Da jeg hørte titlen ‘Teenage Bounty Hunters’, fik det mig i at tænke på ‘Teenage Mutant Ninja Turtles’ med lignede rytme i udtalelsen af ordene. Egentligt så var titlen på den nye amerikanske serie, ‘Slutty Teenage Bounty Hunters’, men så fik serien den mere politisk korrekte og dermed også kedelige titel!
Det første afsnit begynder ellers meget lovende med de to kønne tvillingesøstre Sterling (Maddie Phillips) og Blair (Anjelica Bette Fellini) der har sex med deres kærester, hvoraf de bagefter får ramt på en forbryder lige for øjnene af den mere erfarne dusørjæger Bowser (Kadeem Hardison), der samtidig driver en isbutik.
Der er ikke megen uhygge, logik eller interessante karakterer at finde i dette forhutlede og lettere desperate forsøg på at puste nyt liv ét af Japans mest lukrative horror-franchises.
I 1998 blev Hideo Nakatas low-budget gyser ´The Ring´ startskuddet til en sand invasion af japanske gyserfilm på det vestlige filmmarked. Blandt disse kom ´Ju-On´ (også kendt som ´The Grudge´) i 2002. Siden da er der kommet væld af fortsættelser, og i 2004 kom der et amerikansk remake. Senest har Sam Raimi forsøgt at genoplive franchisen til det amerikanske marked med et reboot i november 2019, som undertegnede anmelder ikke har set, men som ikke ligefrem gik sejrsgang i biograferne.
