Denne franske home-invasion thriller er så forhippet på at være den næste store socio-realistiske sensation, at den glemmer at være en film og ender som lidt af en prætentiøs fuser.strong>
De seneste år har der været et sandt overflødighedshorn af film, der gemmer på sociopolitiske agendaer under deres forklædning som genrefilm. Korea gjorde det med Oscar-darlingen ´Parasite´ med dens udpenslede kritik af socialklasser i den moderne verden, USA gjorde det med ´Get Out´ (hvilket denne films engelske titel er mere end et vink med en vognstang til), som udstillede den boblende gryde af racisme, der ligger og bobler lige under den liberale tolerance. Denne Netflix-film forsøger at gøre disse film kunsten efter, men smider også lidt Peckinpahsk tematik om den latente vold i mennesker og filosofi ned i gryden.
’After Life’ havde sin premiere på Netflix for et års tid siden. Ricky Gervais’ pessimistiske komedieserie modtog generelt positive reaktioner, og flere roste serien for dens jordnære portræt af sorg. Selv var jeg skuffet over Gervais, der tidligere havde leveret grove, komiske højdepunkter, og kvitterede derfor med tre stjerner. Serien er nu tilbage med dens anden sæson, og hvis man regner med, at Gervais tager serien i nye retninger, kan man godt tro om.
Den polske seriemorder-thriller ‘The Plagues of Breslau’ giver ikke nye boller i suppen af lignende krimier. Dertil er filmen for klichéfyldt og er en total kedelig forglemmelse til trods for de spektakulære mordscener.
‘The Plagues of Breslau’ starter som de fleste krimier. Naturligvis med et grusomt fund. I dette tilfælde; et lig indsylet i koskind fundet af kunder ved et marked. På vedkommendes mave står der: “Pervers møgsvin”. Det er blot begyndelsen på en række mord med rødder i lignende middelalderagtige mord begået tilbage i 1700-tallet.
Den neurotiske betjent Helena Rus (Malgorzata Kozuchowska) leder efterforskningen sammen med den excentriske konsulent Magda Drewniak (Daria Widawska) og sagen viser sig at være twistet, som tingene udspiller sig, da morderen har gang i en større hævntogt mod mennesker, som vedkommende anser for at være skyldige i mange ting.
’Coffee & Kareem’ kan til start virke som en vittig komedie med noget på hjerte. Men lad dig ikke narre. Filmen er som en forstyrret 12-årig dreng – det er kun interessant at sprænge ting i luften og skråle skældsord.
Ed Helms har de senere år lagt sit navn til flere tvivlsomme komedier. Og selvom man efterhånden fornemmer en vis gentagelse i hans roller, var der ingen tvivl om Helms’ komiske evner, da han slog igennem i slut-00’erne som Stu i ’The Hangover’-trilogien og som Andy i den amerikanske udgave af ’The Office’. Og selvom Helms’ to gennembrudsroller var vidt forskellige karakterer, beviste han, at han havde en særlig neurotisk komik.
‘Spenser Confidential’ markerer Mark Wahlbergs femte samarbejde med instruktør, Peter Berg. Desværre er femte gang langt fra lykkens gang. Filmen fremstår kedelig og uoriginal, og den tilslutter sig desværre bunken af forglemmelige Netflix-film.
Det er ikke første gang, at Peter Berg instruerer en film med Mark Wahlberg i hovedrollen. Det er faktisk sket fire gange tidligere, hvilket har resulteret i nogle hæderlige thrillers, bl.a. ’Lone Survivor’ og ’Patriot’s Day’. Denne gang er stemningen dog lidt løsere, da Wahlberg påtager sig den titulære rolle som Spenser.
