‘Drug Lords’ er en halvhjertet affære, der nærmere minder om en parodi på dokumentargenren end et seriøst bud på et indblik i narkobaronernes liv. Brug hellere tiden på at se eller gense ‘Narcos’ i stedet for denne skuffende minidokumentarserie.
Minidokumentarserien ‘Drug Lords’ består af fire episoder med hver sin case om en af de største narkobaroner nogensinde, hvordan de har opbygget deres imperier, tjent styrtende med penge og hvorledes det hele er blevet skilt ad igen af narkopolitet. Med navne som Pablo Escobar og Frank Lucas, så burde der være nok kød på til at lave et brag af en dokumentar med masser af action og livet i den ulovlige overhalingsbane. Men meget lig narkokartellerne, så viste det sig at være for godt til at være sandt og hele herligheden ender med at smuldre mellem hænderne.
‘The Open House’ er desværre en fesen omgang home invasion-thriller, der aldrig rigtig bliver ond eller uhyggelig. Den gode atmosfære og det fine samspil mellem Dylan Minnette og Piercey Dalton redder ikke filmen fra at føles stærkt hæmmet af slidte gyser-klicheer.
Uhygge i eget hjem er lige med klassisk gys. Der findes ikke noget mere uhyggeligt, når ens hjem bliver invaderet af en psykopat eller flere psykopater. Det er et scenarie, alle kan blive skæmt af og har været brugt i adskillige gyserfilm gennem årene, så som ‘Halloween’. Den nye Netflix-gyser ‘The Open House’ spiller også på de gamle traditioner og har det unge talent Dylan Minnette i hovedrollen. Minnette har noget erfaring fra andre mørke film som ‘Prisoners’ og ‘Don´t Breathe’.
‘Voyeur’ starter med at gribe én det første kvarter, men derefter bliver det klart, at dette ikke er en dokumentar så meget som et narcissistisk portræt af to meget ens personligheder.
Jeg elsker dokumentarer om aparte personligheder, og da jeg læste lidt om baggrunden for denne dokumentar, var jeg hooked næsten med det samme; en mand, der udspionerede sine motelgæsters seksuelle udfoldelser og en stjernejournalists forsøg på at afdække dette? Count me in!
Den flotte, tyske serie ‘Dark’ byder på meget mørke og mystik, men lider af mangel på ordentlig spænding. De spændende idéer drukner desværre i det sløve tempo og man mister ret hurtigt interessen for den gådefulde historie, der leger med mord og tidsrejser.
Flere lande udvikler indhold til Netflix og nu har Tyskland skabt deres bud på en Netflix-serie. Serien hedder ‘Dark, et dystert science fiction-drama skabt af makkerparret instruktør Baran bo Odar og forfatter Jantje Friese. Begge to har i deres interviews måtte sige at deres serie overhovedet ikke minder om ‘Stranger Things’. Men der er ting, der går igen i begge serier. Et barn der er forsvundet, mystiske kræfter der er på spil og et sted der muligvis holder nøglen til et mysterium. Alt sammen lyder som oplagte sammenligninger, men det er kun på overfladen. For der er andet på spil i ‘Dark’.
‘Wheelman’ ender desværre med at være en spændingsløs actionthriller, der mest af alt minder om at se en anden udføre en afsindig kedelig begyndermission i Grand Theft Auto.
I løbet af de første 10 minutter af ‘Wheelman’ vil du undre dig over, om det er den rigtige film du har sat i gang. Det ligner ikke den actionthriller, som Netflix ellers beskriver, for der sker ikke noget som helst. Man kan fristes til at tro, at denne meget lidt action-lignende begyndelse er et interessant kunstnerisk greb, der skal munde ud i en anderledes vinkel på en kendt genre.
