2014 lakker mod enden og Netflix kan se tilbage på et år hvor streamingtjenesten rundede et rekordhøjt antal medlemmer og kunne byde på flere originale og eksklusive serier, senest det episke eventyr om Marco Polo. Netflix fortsætter dog deres oprustning af originalt indhold og er netop i gang med produktionen af flere end 30 originale serier, hvoraf flere får premiere til næste år. Vi har herunder samlet nogle af de mest nævneværdige som får premiere i løbet af 2015.
2015 byder naturligvis på en ny sæson House of Cards i februar, men til marts har Netflix premiere på den psykologisk thriller-serie Bloodline, hvor en gruppe voksne søskende bliver spillet da familiens sorte får vender hjem. Serien er skabt af Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler, som tidligere har lavet den populære serie Damages.
Komedieserien Unbreakable Kimmy Schmidt, der er skabt af Tina Fey (30 Rock), får ligeledes premiere til marts. Serien er oprindelig lavet af den amerikanske tvstation NBC, men Netflix har overtaget rettighederne og endvidere bestilt en ekstra sæson på 13 episoder. Unbreakable Kimmy Schmidt handler om en kvinde som efter 15 år bliver befriet fra en kult, men hun kan ikke helt affinde sig med det glamourøse liv i New York.
Den amerikanske prisuddeling Gloden Globe, som oftest betegnes som værende “mini-Oscar”, har netop offentliggjort årets nomineringer hvilket afslører, at streamingtjenesten Netflix er med i kapløbet om flere af de prestigefyldte priser.
Netflix er blevet nomineret til i alt 7 priser, som fordeler sig blandt serierne House of Cards, Orange is the New Black og Derek.
House of Cards er blevet nomineret til årets bedste dramaserie, mens seriens hovedroller, der spilles af Kevin Spacey og Robin Wright, begge er nomineret til årets bedste skuespiller/skuespillerinde i en dramaserie.
Netflix-serien Orange is the New Black har ligeledes fået tre nomineringer og det er for henholdsvis bedste komedieserie, bedste skuespillerinde i en komedieserie (Taylor Schilling) og bedste birolle, som tilfalder Uzo Aduba, der i serien spiller Suzanne “Crazy Eyes” Warren.
Netflix blev lanceret i Danmark i 2012 og har siden indtaget Danmark med storm, hvor undersøgelser har vist at næsten en halv million danskere har adgang til den amerikanske streamingtjeneste. Eftersom år 2014 lakker mod enden, har Flixfilm hermed lavet en liste over de mest populære serier på Netflix.
Streamingtjenesten oplyser dog ikke egne seertal, men vi har ved hjælp af statistik, søgninger og sidevisninger fundet frem til de fem mest sete serier på Netflix i 2014.
Den amerikanske streamingtjeneste Netflix har netop afsløret, at de til næste år udvider deres aktiviteter til Australien og New Zealand. For befolkningen “downunder” bliver det muligt at se tusindvis film og serier fra marts 2015.
Med udvidelsen vil Netflix være tilgængelig i mere end 50 lande, inklusiv USA, Canada, Latinamerika, Storbritannien, Irland, Danmark, Finland, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Tyskland, Østrig, Belgien, Luxembourg og Schweiz.
Netflix har oplevet stor succes med deres filmtjeneste de senere år, der havde blot 33 millioner medlemmer i marts 2013, mod 53 millioner medlemmer i oktober 2014. Netflix har dermed fået mere end 20 millioner nye kunder på blot 19 måneder.
Nu kan du se første klip og musikvideo fra serien Better Call Saul, som er baseret på karakteren og advokaten Saul Goodman fra Breaking Bad, og som får eksklusiv premiere på Netflix Danmark til februar 2015.
Klippet er udformet som en musikvideo med scener fra serien, der ikke tidligere har været offentliggjort. Sangen hedder “Better Call Saul” og fremføres af Junior Brown, mens teksten er skrevet af seriens skabere Vince Gilligan og Peter Gould. Se musikvideoen nederst.
Produktionsselskabet AMC har tidligere offentliggjort en teaser fra serien, men det er første gang et længere klip er blevet vist for offentligheden.