De elskede tegneserie-ikoner Asterix og Obelix vender tilbage til animation i en serie, der visuelt på overfladen er tro til det muntre tegneserieunivers. Men humoren rammer ikke altid plet, og historien er for tynd til at være en serie.
Jeg læste mange europæiske tegneserier som barn. Blandt dem var tegneserien ‘Asterix’ om de gæve gallere og deres evige kamp mod romerriget, anført af heltene Asterix og Obelix. Tegneserien, der var en perfekt blanding af eventyr og satire, blev skabt af René Goscinny og Albert Uderzo og hører til en af de mest berømte tegneserier i verden. Succesen med tegneserien bød på flere bind, der med tiden førte til filmatiseringer – både som tegnefilm og live action.
Den nye anime-serie ‘Moonrise’ er imponerende at se på med sit sci fi-design, og actionscenerne er fede. Men historien tester ens tålmodighed, og dens karaktergalleri føles hult.
Anime (japansk animation) er på mange måder et perfekt medie til at lave science fiction med. Alle de umulige, vidunderlige eller uhyggelige fremtidsvisioner kan virkeliggøres med animation uden at tænke på de begrænsninger, man bliver mødt med i adskillige live action-film af samme genre. Et stjerneeksempel på sci fi-anime er Katsuhiro Otomo´s klassiske mesterværk ‘Akira’ (baseret på vedkommendes manga-tegneserie) med sin postapokalyptiske vision af Tokyo efter tredje verdenskrig.
Den seneste science fiction-anime, der gør brug af nutidens animationsteknikker, er den episke serie ‘Moonrise’, som er baseret på en roman af Tow Ubukata.
Som titlen antyder, så er Månen i centrum i en historie om en voldsom krig. For i fremtiden er Månen en kolonimagt og har vendt sig mod Jordens befolkning efter at have begået et stort terrorangreb, der koster mange mennesker livet. Dermed er der lagt om til en potentiel ødelæggende krig med fatale følger. Fanget i den store konflikt er den unge mand Jack, der mistænkes for at være i ledtog med herskeren over Månen, Bob Skylum. Så Jack må både bevise sin uskyld og beskytte sine venner og familie under krigen.
Ideen med ‘Moonrise’ er ret fed med at bruge Månen som et futuristisk samfund lidt i stil med det man så i ‘Rumrejsen år 2001’, og storkonflikten kan ikke undgå at få en til at tænke på de to krige der sætter dagsordenen i virkelighedens verden. Men desværre er historien noget langsomt fortalt og er mest levende, når der er smæk på de visuelle smukke actionscener. De mange karakterer er løst skitseret med deres baggrunde og forhold til hinanden. Noget mere fokus på dem havde gavnet i det lange løb, så man kunne føle noget for dem.
Det dygtige animationsarbejde i ‘Moonrise’ er gjort af det erfarne selskab Wit Studio der tidligere har lavet de tre første sæsoner af den grumme serie ‘Attack on Titan’, ‘Spy x Family’ og ‘Vinland Saga’. Titelsekvensen i ‘Moonrise’ er meget smukt skruet sammen, hvor Månen bliver aktivt brugt som et visuelt motiv og med storslået musik der bygger en spændende stemning op.
De mange actionscener er utrolige at se på, og de er seværdighederne ved serien, især når andre scener mangler drama mellem karaktererne. Action kan selvfølgelig ikke bære det hele, men det tekniske arbejde er fedt at se på. 2D og 3D-animation spiller godt sammen i udtrykket.
Designet af alle personerne i ‘Moonrise’ er klassisk standard anime, som fans af stilen kender. De store øjne der udtrykker følelser som glæde eller vrede udtrykkes for fuld styrke, og ind imellem er der nogle grafiske virkemidler fra manga. Man skal nok være meget glad for manga og anime for at værdsætte det visuelle aspekt af detil tider ekstreme følelser.
Hardcore-fans af anime vil med garanti nyde at bruge mange timer på ‘Moonrise’ og beundre den udtryksfulde animation. Men for andre vil historien virke noget tung og teste ens tålmodighed. Det er tilfældet for mig trods min beundring for de mange smukke billeder i ‘Moonrise’.
Der er smæk på action-fronten i den forrygende ‘Demon City’. Historien og figurerne er der ikke meget nyt i, men de mange actionscener står alene for underholdningsværdien.
Landskabet af actionfilm havde set generelt meget anderledes ud uden de asiatiske actionfilm og deres inspirerende effekt på Hollywood-actionfilm. Alene de mange actionscener fra film som ‘The Matrix’ og ‘John Wick’ taler for dem selv og står tydeligvis i gæld til dem. Streamingtjenesterne har også været til at udbrede de mange actionfilm fra Asien og ny til rækken er det japanske actionbrag ‘Demon City’.
Monsterjægeren Geralt vender tilbage i animeret form med en spin-off tegnefilm der byder på en masse flot monsteraction. Til gengæld føles historien noget fattig på karakter.
Siden Netflix stod for at overføre Andrzej Sapkowskis ‘The Witcher’-univers til levende billeder, er det gået over stok og sten og ikke uden turbulente perioder. Der er selve serien ‘The Witcher’ med Henry Cavill som den frygtløse monsterjæger Geralt of Rivia i tre sæsoner, men i den kommende fjerde sæson bliver rollen overtaget af Liam Hemsworth. Der er den animerede spin-off film ‘The Witcher: Nightmare of the Wolf’ og den knap så elskede spin-off serie ‘The Witcher: Blood Origin’. Nu er en ny animeret film ude nu i form af ‘The Witcher: Sirens of the Deep’.
Den isnende svenske krimiserie spiller på meget velkendte tangenter, men mysterierne er ret forglemmelige trods det underholdende samspil mellem de to umage hovedpersoner.
Kulde møder krimi er lig med nordic noir. Streamingtjenester har i høj grad været med til at gøre den nordiske genre kendt verden over, hvilket også har ført til at der bliver lavet en masse krimier til netop streamingtjenester. En af dem er Netflix og fra dem kommer nu miniserien ‘Mordene i Åre’, der bygger på bogserien af samme navn fra forfatteren Viveca Sten.
