Det seneste Netflix action-brag byder på vellavet action og spændende mytologi. Desværre ødelægges filmen næsten af et insisterende soundtrack, der er langtfra udødeligt.
Netflix har de seneste år givet os mere end et par forglemmelige actionfilm med et kendt ansigt i front. Vi har fået ’6 Underground’, ’Triple Frontier’, og senest ’Extraction’ med Chris Hemsworth i førersædet. Ingen af disse film er nødvendigvis dårlige, og de kan alle deres kram, når det kommer til velkoreograferet slåskampe og glødende flotte eksplosioner. ’The Old Guard’ med Charlize Theron i front tilslutter sig nu listen af disse film.
’Stateless’ besidder et yderst vigtigt budskab, som desværre tabes på gulvet til fordel for en hovedkarakter, der ikke er så spændende, som serien gerne vil have os til at tro.
Med ’Stateless’ forsøger Cate Blanchett, Tony Ayres og Elise McCredie at skabe opmærksomhed omkring tvivlsomme forhold som ulovlige flygtninge lever under i Australien, før de kan blive en del af samfundet. Serien omhandler det kontroversielle flygtningecenter, Barton, og følger forskellige karakterers moralske dilemmaer i forbindelse med centeret.
Will Ferrell og Rachel McAdams udgør et sympatisk makkerpar i denne alt for lange musikkomedie, der, på mange måder er den perfekte hyldest til EuroVision med sine lige dele melodramatik, storladenhed og lefleri.
Som filmanmelder møder man en gang imellem film, der, ganske uventet, hiver og flår i dig. På den ene side har du lyst til at give dig hen til festen, og på den anden side kan du heller ikke se igennem de ulemper, der præger produktet. En sådan film er Will Ferrells ret amerikaniserede version af EuroVision, der konstant går balancerer mellem at være sympatisk og irriterende som kun Ferrell kan gøre det.
Carell’s ‘Space Force’ besidder alle de rigtige ingredienser, men ender desværre som en fejlslagen mission. Der er dog enkelte højdepunkter, og det er en sand fornøjelse at se John Malkovich slå sig løs.
Forud for premieren på ‘Space Force’ var sammenligningerne til det fremragende amerikanske remake af ‘The Office’ mange. Den primære snak gik på, at Steve Carell nu skulle lede en ny workplace comedy. Serien er da også skabt af Carell selv og Greg Daniels. Daniels har tidligere været med til at skabe førnævnte ‘The Office’ og søsterserien ‘Parks and Recreation’.
’The Eddy’ byder på eminent skuespil, behagelig jazz og en eksperimenterende visuel side, men desværre ender den som en langsommelig og uinteressant affære.
’The Eddy’ blev primært markedsført med Damien Chazelles navn i store bogstaver. Chazelle har tidligere instrueret nyklassikere som ’Whiplash’ og ’La La Land’, så det må siges, at han har noget af et musisk film-repertoire bag sig. Det giver da derfor også mening at sætte hans navn på denne serie, der primært foregår i og omkring en parisisk jazzklub kaldet The Eddy.