John David Washington leverer realistisk action i ‘Beckett’, som desværre fokuserer for meget på en græsk politisk konspiration, der aldrig rigtig bliver interessant.
Både traileren og plakaten til ’Beckett’ prydes af Luca Guadagninos navn. Hvis det ikke lyder bekendt, så gør hans to seneste film nok: ’Call Me by Your Name’ fra 2017 og ’Suspiria’ fra 2018. Begge film er overordentligt nævneværdige, hvilket også er, hvorfor promoveringen af ’Beckett’ gør brug af Guadagnino. Men det er faktisk Ferdinando Cito Filomarino, der har siddet i instruktørstolen på Netflix’ nyeste actionfilm. Og jo, han har fungeret som second unit director på Guadagninos seneste film, og førnævnte er da også producer på ’Beckett’, men det virker altså stadig søgt at bygge bro mellem de to. Mest af alt fordi ’Beckett’ er en meget anderledes film.
Med underholdende kampsekvenser og en tongue-in-cheek tilgang til sit plot, redder ‘The Last Mercenary’ ud af en lidt for lang spilletid og nogle irriterende klicheer.
Jean-Claude Van Damme. The Muscles from Brussels. Historien om den belgiske kampsportsudøver, der blev én af de mere genkendelige og berygtede actionstjerner i 90’erne er en klassisk rise-and-fall historie om hvordan et kolossalt ego og et lige så kolossalt forbrug af kokain lige så stille forviste ham til de evige straight-to-DVD jagtmarker.
’Heist’ er en ambitiøs og underholdende dokumentarserie, der dog forfalder til forstyrrende genskabelser og en glorificering af røveriernes gerningsmænd.
’Heist’ er ved første øjekast et interessant bekendtskab. Dokumentarseriens trailer lover bankrøverier, flugt fra politiet, sex, stoffer, sågar tyveri af bourbon. Der leveres så sandelig også på alle parametre, og man fristes hurtigt til at fortsætte til det næste hæsblæsende afsnit. ”Jeg kan ikke tro, det er virkeligt!”-følelsen sidder man med igennem samtlige røverier, der udfolder sig henover de seks afsnit. Men bag de skøre historier findes nogle triste skæbner. Mennesker der så indædt tror på den amerikanske drøm, at de er villige til at stjæle for at opnå deres selvfortjente guld og grønne skove.
Monstret Godzilla er tilbage igen i komplet animeret form i anime-serien ‘Godzilla Singular Point’, der er både tro til stoffet og tør lege med det. Historien og de menneskelige figurer halter ind imellem, men den alternative monster-animation er forrygende at se på.
Siden Hollywoods storstilede reboot af det japanske monster-ikon Godzilla tilbage i år 2014, er der kommet forøget fokus på det omvandrende naturkatastrofe. Alene i år har Godzilla kæmpet mod selveste King Kong i ‘Godzilla Vs. Kong’ og nu her er Netflix ude med en ny animeret Godzilla-serie i form af ‘Godzilla Singular Point’.
Denne spanske actionfilm har masser af knogleknusende og godt koreograferede kampscener, men alt hvad der sker derimellem er så tyndslidt som et Linie 3-show og er alt for lang, men går man ind med dertil tilpassede forventninger, så er der da en vis underholdningsværdi at spore.
Max er lejemorder for et gangsterimperium i Barcelona, og ligger lunt i svinget til at blive boss, men da gangsterbossens biologiske søn Luciero (med hvem Max er vokset op med) forråder og henretter sin far og ligeledes Max’ søn, må Max sætte gang i en blodig hævnaktion sammen med Luciero’s søster, der ligeledes har et horn i siden på sin storebror.
