‘The Devil All the Time’ præsenterer det religiøse Amerikas forfald, og de mange sørgelige skæbner skaber grobund for fornyet håb. Desværre vader filmen rundt i uinteressante sideplots, men reddes dog næsten af pragtpræstationer af Holland, Pattinson og Scanlen.
I Knockemstiff, Ohio sidder en far og hans niårige søn ved et hjemmelavet alter i skovbunden tæt ved deres hus og beder til Gud. De beder til, at Gud skal forbarme sig over dem og redde drengens mor fra en ondsindet kræftsygdom. Faren råber ad drengen. Han skal mene det, hvis ikke han vil miste sin mor! Med tårer i øjnene og foldede hænder råber drengen af sine fulde lungers kraft og beder Gud om at fjerne morens kræftsygdom. Scenen fremkalder det sydende ubehag, man kommer til at sidde med resten af ’The Devil All the Time’.
Bee er tilbage for at gøre livet surt for Cole, der nu går i high-school i denne momentært underholdende, men også ret unødvendige sequel til den overraskende underholdende etter.
Huha, McG! Du rykker undertegnede anmelder rundt i manegen, når vi snakker om din Netflix-filmografi, hvor du veksler mellem skrald som ‘Rim of the World’ og fornøjerligt skrald som ‘The Babysitter’, der er en af de mere underholdende splatterkomedier de sidste par år, med sin solide blanding af kulørte popkultur-jokes, glimt i øjet, nogle særdeles blodige mord og selvfølgelig Samara Weavings altoverskyggende hovedrolle. Og nu synes pengemændene altså, at det er på tide med en fortsættelse.
‘Cursed’ bringer overordnet set ikke meget nyt til Kong Arthur-myten. Det nye lægger mere i de anderledes fortolkninger af de centrale personer, der er fint anført af Katherine Langfords hekse-figur. Handlingen svækkes ind imellem i tempoet af de mange subplots, men de flotte billeder med tilhørende effekter underholder.
Myten om Kong Arthur bliver ved med at dukke op i levende billeder, og jeg har ærligt talt ikke tal på hvor mange filmatiseringer der findes om ham. Min personlige favorit er John Boormans ‘Excalibur’ som virkelig er fantasyfilm for voksne, men jeg har også en svaghed for Disney-studiets familievenlige ‘Sværdet i stenen’. Sidst man så Kong Arthur på tv, var BBC-serien ‘Merlin’, hvor historien foregik fra den unge troldmands perspektiv.
Det seneste Netflix action-brag byder på vellavet action og spændende mytologi. Desværre ødelægges filmen næsten af et insisterende soundtrack, der er langtfra udødeligt.
Netflix har de seneste år givet os mere end et par forglemmelige actionfilm med et kendt ansigt i front. Vi har fået ’6 Underground’, ’Triple Frontier’, og senest ’Extraction’ med Chris Hemsworth i førersædet. Ingen af disse film er nødvendigvis dårlige, og de kan alle deres kram, når det kommer til velkoreograferet slåskampe og glødende flotte eksplosioner. ’The Old Guard’ med Charlize Theron i front tilslutter sig nu listen af disse film.
’Stateless’ besidder et yderst vigtigt budskab, som desværre tabes på gulvet til fordel for en hovedkarakter, der ikke er så spændende, som serien gerne vil have os til at tro.
Med ’Stateless’ forsøger Cate Blanchett, Tony Ayres og Elise McCredie at skabe opmærksomhed omkring tvivlsomme forhold som ulovlige flygtninge lever under i Australien, før de kan blive en del af samfundet. Serien omhandler det kontroversielle flygtningecenter, Barton, og følger forskellige karakterers moralske dilemmaer i forbindelse med centeret.