Adam Sandler og Jennifer Aniston spiller endnu engang overfor hinanden i denne mysteriekomedie med en aldeles sjov præmis. Det er dog et mysterium, hvordan ’Murder Mystery’ formår at tabe meget af filmens potentiale på gulvet.
Som barn af 90’erne og de tidlige 00’ere var jeg glødende Adam Sandler fan. I film som ’The Waterboy’, ’Mr. Deeds’ og ’50 First Dates’ grinede jeg mig igennem Sandlers underfundige komiske historier, der involverede romantik, skæve bikarakterer og sjove præmisser. Jeg havde sågar inddelt min DVD-hylde i både Adam Sandler, Jim Carrey og Jennifer Aniston sektioner. Som årene gik og jeg selv blev ældre, gik det op for mig, at Sandler desværre ikke fulgte med tiden, og hans humor forblev den samme. Jeg var blevet træt af hans evindelige mumlen og sære, finurlige stemmer.
‘I Am Mother’ bryder ikke de almene sci fi-normer og gør noget afgørende nyt med genren med sit uoriginale plot, men det futuristiske kammerspil med pigen og robotten er værd at se for det gode skuespil og de troværdige effekter.
Der er meget dommedag i tidens bølge af science fiction-film og med særlig fokus på klimakrisen og om vores rolle som de skyldige bag problemerne. Den seneste film med advarsler om fremtiden er ‘I Am Mother’ der både kommer ind på det, der nu optager verdens befolkning i øjeblikket, men også om vores fascination og frygt for kunstig intelligens.
Det er først når Sykes har kæmpet sig igennem det obligatoriske, og efterhånden meget trættende, Trump-materiale, at hun viser hvorfor hun har nydt en mere end 20 år lang karriere på de amerikanske stand-up-scener.
Herhjemme er Wanda Sykes relativt ukendt, men i USA er hun én af de mest anerkendte stand-uppere nogensinde, hvor hun både som komiker, skuespiller og forfatter har medvirket i shows som ‘Blackish’, ‘Bojack Horseman’ og selv Larry Davids ‘Curb Your Enthusiasm’, hvor hun medvirkede som en rapkæftet udgave af sig selv. Hun har vundet et hav af priser, bl.a. en Emmy for sine skriverier på ‘The Chris Rock Show’.
Anden omgang af ‘The Rain’ byder på mere virus og dermed mere kaos. Skuespillet er forsat godt og gribende, men det kniber for serien at tilføre noget overvældende nyt drama til den forsatte historie.
Sidste år udkom Danmarks første, originale Netflix-serie ‘The Rain’. Det var noget så nyt som en vaskeægte dommedagsserie på dansk grund, hvilken vi jo ikke er vant til at se blive lavet i vores lille, fredelige land. Anmelderkorpset herhjemme var ikke just overvældet af seriens første sæson, men den formående trods kritisk modvind, at blive en succes og en anden sæson er nu færdig og klar til at blive set.
Zac Efron er desværre ret intetsigende i rollen som Ted Bundy, men formår alligevel at brillere i enkelte scener. Joe Berlingers Bundy-film kommer skævt fra start, men filmens anden halvdel beviser, at den stadig har lidt at byde på.
I filmens begyndelse snakker Ted og Liz om, hvordan han føler sig forfulgt af politiet i en sag om kidnapningen af en ung kvinde. ”Færdig!”, udbryder Liz’ datter pludseligt og holder en stor, blå tegnet haj op foran dem. ”Det er en rævehaj. Dens hale er ligeså lang som heeeele dens krop!” ”Hvor er det vildt!”, udbryder Ted og betragter tegningen med, hvad der virker til at være reel glæde.
