Dokumentaren ‘Jennifer Lopez: Halftime’ om Jennifer Lopez viser både den professionelle og private side af superstjernens liv med fokus på halftime-showet fra Super Bowl 2020. Filmens fokus er til tider ujævn med sit portræt, men den er til gengæld underholdende.
Jennifer Lopez hører til en af verdens store superstjerner og gør sig både som sanger, danser, skuespiller, entreprenør og meget mere. Hun er både kendt som J-Lo og som Jenny from the Block. Hun er med andre et omvandrende powerhouse der også bliver betragtet som et stort forbillede for latino-amerikanskere der selv måtte have store drømme i tilværelsen.
Selvom western-genren ikke er det trækplaster, den har været, har store filmpersonligheder som Eastwood, Tarantino og Coen-brødrene været med til at forny genren; uden at forråde de troper, der gjorde en western til en western.
Tredje sæson af ‘Love, Death & Robots’ byder på en ny omgang adult animation der både er fantasifuld og syret til bristepunktet. De animerede påfund egner sig slet ikke til børn og sarte sjæle.
For tre år siden kom antologiserien ‘Love, Death & Robots’ ud på Netflix og gjorde et godt indtryk på fans af adult animation. Ikke da markedet af tegnefilm for voksne ikke var markant nok i forvejen, men ‘Love, Death & Robots’ var meget lige på og hård med sine vanvittige historier med heftige mængder af sex og vold.
‘Love, Death & Robots’ var ellers i starten udtænkt som en reboot af det lignende koncept ‘Heavy Metal’ og var baseret på den mangeårige voksentegneserie af samme navn, som så senere fik sin egen spillefilmudgave tilbage i 1980érne. Filmskaberne David Fincher (‘Seven’) og Tim Miller (‘Deadpool’) endte med at skabe deres helt egen fortolkning af ‘Heavy Metal’, kaldte det for ‘Love, Death & Robots’ og banede vejen for at have animationsselskaber fra verden over til at levere mærkelige kortfilm der passede til konceptet.
De to første sæsoner af ‘Love, Death & Robots’ havde hver deres buket af mærkværdigheder der ikke tøvede med at vise vovet indhold af voldeligt og seksuelt karakter indenfor genrer som science fiction, horror og fantasy. Den tredje sæson af ‘Love, Death & Robots’ byder på mere fra samme skuffe, så I har trængt til at se animation der er meget langt væk fra den børnevenlige målgruppe, så er der meget sjov at hente her.
Faktisk så har David Fincher valgt at instruere en af de kortfilm der er i denne her omgang, ‘Bad Traveling’, hvor et skib bliver udsat for angreb af et mystisk væsen. Alene det præmis vækker minder om Finchers debutfilm ‘Alien 3’, den kontroversielle tredje film i ‘Alien’-serien.
Andre historier involver en astronaut i problemer, en vanvittig parodi på ‘Night of the Living Dead’, forskning i en insekt/lignede alien-race og rotter der er organiseret! Andre figurer fra de tidligere sæsoner som den sarkastiske trio af robotter vender også tilbage med nye giftige bemærkninger om menneskeracen efter en altødelæggende katastrofe.
Tredje sæson af ‘Love, Death & Robots’ er noget kortere i antallet af historier i forhold til de første to sæsoner, hvilket nok hænger sammen med corona-pandemien, som også var en stor udfordring for alle animationselskaber, selv for de store navne som Disney og Pixar, der måtte have deres hær af animatorer til at lave deres arbejde derhjemmefra.
Meget af animationen i historierne er gjort med computeranimation via motion capture-teknikken, hvor skuespilleres bevægelser bliver optaget af specielle kameraer der videregiver data til de animatorer der giver det ekstra touch af fantasi. Men det er til gengæld utroligt at se at det er fortsat svært at give menneskeligt liv til de lettere døde computerøjne. Der er heldigvis en smule variation med brug af animationsstil med en historie der ligner en levende grafisk roman. Men det ville være cool at se nogle bruge stop motion-animation og håndtegnet animation til en forandring i denne her serie.
De historier man får her i den tredje omgang af ‘Love, Death & Robots’ er som de andre sæsoner i serien, en charmerende rodebutik af vilde historier hvoraf nogle er mere seværdige og fantasifulde end andre, hvilket altid er tilfældet med antologiserier.
Men er man som publikum ikke så godt bekendt med hvad animation ellers kan gøre udover at fornøje de små unger for deres egen fornøjelses skyld, så giv ‘Love, Death & Robots’ en chance og bliv overrasket eller chokeret over de unikke muligheder der ligger i animation til det voksne publikum.
21. juli 2011 landede rumfærgen Atlantis sikkert på Jorden og markerede således slutningen på det amerikanske rumfærge-program. Med et manglende budget i de næste mange år måtte det statsstøttede NASA søge mod Rusland for at kunne sende deres astronauter i rummet. Lige indtil der blev åbnet for muligheden af, at private selskaber kunne bidrage til rum-udforskningen. Mangemilliardæren Elon Musk´s firma Space-X blev den nye arvtager og markerede dermed en ny æra i menneskedens søgen i rummet.
Jean-Pierre Jeunets første film i mange år er en rablende skør satire om vores maniske behov for teknologi. Satiren kunne være mere original, men filmens skøre robotverden er forrygende og sjov at opleve.
Instruktøren Jean-Pierre Jeunet er en af fransk films store originaler og er hovedsageligt kendt for feel good-mesterværket ‘Den fabelagtige Amelie fra Montmartre’ der er en af de største franske filmsucceser nogensinde. Han startede ud med de unikke visuelle værker ‘Delicatessen’ og ‘De fortabte børns by’ sammen med illustratoren Marc Caro og lavede senere hen den fjerde Alien-film ‘Alien Resurrection’, den smukke krigsfilm ‘En lang forlovelse’ og komedien ‘Micmacs’. Jeunets sidste spillefilm var familiefilmen ‘The Young and Prodigious T. S. Spivet’.
