‘The Gentlemen’ vender tilbage og byder på mere af det samme som før. Det er ikke så frisk mere, men det er heldigvis stadig underholdende med øjeblikke af kæk dialog, sort humor og cool action.
Guy Ritchie har for alvor overtaget streamingmarkedet indenfor de senere år med to serier med rødder i den bombastiske underverden som ‘Mobland’ og serie-udgaven af sin vanvittig underholdende gangsterfilm ‘The Gentlemen’.
‘The Whisper Man’ er en glimrende seriemorder-thriller, uden at den gør noget synderligt nyt med konceptet. Men fint skuespil er med til at holde ens opmærksomhed gennem hele thrilleren.
Seriemordere synes at have været den evige trussel man har oplevet i adskillige thrillers gennem de sidste tredive år siden David Finchers mareridtsagtige mesterværk ‘Seven’ gjorde indtryk med sin nådesløse og ubarmhjertige mørke. Den blev praktisk talt skoleeksempel på, hvordan man skruer en effektiv og skræmmende thriller sammen, og mange har bevidst eller ubevidst prøvet at opnå forbilledets samme slagkraft. Endnu til rækken af lignede thrillers er ‘The Whisper Man’ instrueret af newzealænderen James Ashcroft, der tidligere har lavet den psykologiske gyser ‘The Rule of Jenny Pen’.
En særdeles giftig kærlighedshistorie bliver fortalt her i ‘A Toxic Love Story’ og får sat nogle tanker i gang om konsekvenserne af at blive udsat for stalking, voldstrusler, vold og manipulation.
Virkeligheden er ofte mere langt ude end selv de mest sindssyge historier fra fiktionens verden. Det er i sandhed tilfældet med denne her true crime-historie, der bliver fortalt her i dokumentarfilmen med den oplagte titel ‘A Toxic Love Story’. Jeg kommer lige her med en konkret kontekst, der giver overblik over den gældende sag.
Mexicos første dukkefilm er en fantastisk fantasifuld rejse ind i mørke og poetiske fantasier. ‘Jeg er Frankelda’ er overlæsset med ideer, men brænder igennem med sin ivrige passion.
For første gang i Mexicos filmhistorie har man lavet en dukkefilm i form af det gotiske og surrealistiske eventyr ‘Jeg er Frankelda’. Set på overfladen ligner filmen en utrolig sammenblanding af stilarter fra filmiske giganter som Guillermo del Toro (‘Pinocchio’), Tim Burton (‘Corpse Bride’), Jim Henson (‘The Dark Crystal’) og Jan Švankmajer (‘Alice’).
En af de mest brutale mordsager i Englands historie bliver skildret her med ømhed og eftertanke i ‘The Witness’. Miniserien er lidt i den tunge ende og kræver noget overskud at se, men den er en fin omgang true crime.
I år 1992 skete der noget brutalt og tragisk mod en lille familie. Moren Rachel Nickell blev stukket ned hele 49 gange på en tilfældig dag i Wimbledon Common, da hun var ude og gå en tur med sin toårige søn Alex. Brutaliteten ved mordet chokerede befolkningen på baggrund af, at mordet skete om dagen i fuldt dagslys, og det faktum, at Alex var det eneste vidne til det.
Faren André stod nu som aleneforælder til Alex og var hårdt tynget af sorgen over at miste sin kone på meningsløs facon, samtidig med at han skulle være der for sin søn. Dette uhyggelige mord og dramaet efter det er omdrejningspunktet i true crime-miniserien ‘The Witness’.
