’The Queen’s Gambit’ formår at gøre et parti skak til en intens magtkamp, hvor kvinden brillerer i en verden præget af mænd. Serien har dog for mange brikker at rykke rundt med og sætter derfor sig selv skakmat.
Dronningegambit er en af de ældste skakåbninger nogensinde. Med udspillet fjernes en bonde, så dronningen dermed kan komme i spil fra start. Dronningebrikken bliver altså fra start spillets vigtigste brik, og hun får mulighed for at dominere det resterende spil. På samme måde formår Elizabeth Harmon at dominere samtlige skakspillere, hun møder i sin tidlige karriere – de fleste af dem mænd.
Sarah Paulson viser i ‘Ratched’ endnu engang, hvorfor hun er en af de bedste skuespillerinder af hendes generation i sin fortolkning af ‘Gøgereden’-skurken. Med Ryan Murphy ved roret så føles serien som en ny uofficiel sæson af hans gyserserie ‘American Horror Story’ og har også samme underholdningsværdi. Til tider er ‘Ratched’ lidt kikset som gyser med sin brug af konstant musik fra andre film.
Sygeplejersken Ratched fra Milos Formans klassiske mesterværk ‘Gøgereden’ er en af de mest berømte skurke fra filmens verden. Hun blev spillet med isnende og knusende kølelighed af Louise Fletcher, der vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Hvis man aldrig har set den film, så er det bare med at gøre det. Nu er Ratched tilbage i en yngre skikkelse i form af den talentfulde Sarah Paulson i en ny serie fra Ryan Murphy. Serien er endnu en del af Murphys omfattende aftale med Netflix.
Den animerede spin off-serie til ‘Jurassic World’ er fint supplement til de børn og deres forældre der elsker dinosaur-actioneventyr. Ældre ‘Jurassic Park’-fans vil dog nok synes, at serien er for mild i volden, men det er tilpas intens for de familier, der trænger til dino-action.
Man skulle ikke tro at man kunne finde på mere stof til den efterhånden mangeårige ‘Jurassic Park’-franchise, der bare nægter at være uddød. For siden Steven Spielbergs fantastiske dinosaur-thriller ‘Jurassic Park’ har der været to efterfølgere ‘The Lost World: Jurassic Park’ og ‘Jurassic Park 3’. Så serien gik død for en stund, indtil dinosaurerne vendte brølende tilbage med reboot-fortsættelsen ‘Jurassic World’, der ligesom ‘Star Wars: The Force Awakens’ bød på velkendt nostalgi-underholdning der tjente mange penge ind verden over.
Natalie, Tony, Vanessa og Kyle samt resten af holdet er tilbage med fire dugfriske afhøringer af fire spritnye mistænkte. Denne gang virker konceptet knapt så friskt og et par af afsnittene trækker lidt, men er stadig et underholdende og til tider neglebidende intenst indblik i og udenfor forhørslokalet.
Den britiske udgave af Netflix´ euro-crime satsning måtte have været den mest succesfulde, for det er den eneste, der har reddet sig en anden sæson. Endnu engang stifter vi bekendtskab med London Politis bedste afhøringshold, når de skal forsøge at hive en tilståelse ud af den mistænkte før det er for sent.
’I’m Thinking of Ending Things’ er mere end ‘Meet the Parents’ i helvede. Charlie Kaufman stiller spørgsmål om vores menneskelighed og fornemmelse af tid. Det anbefales at dykke ned i det ubehagelige.
Charlie Kaufman er vel efterhånden en notorisk manuskriptforfatter i Hollywood. Han har blandt andet skrevet filmene ’Being John Malkovich’ og ’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’. Men selvom Kaufman er en bevandret herre i englenes by, så er ’I’m Thinking of Ending Things’ kun hans tredje gang i instruktørstolen. Han har tidligere instrueret den ambitiøse ’Synecdoche, New York’ og den sælsomme ’Anomalisa’. Begge film dykker dybt ned i den menneskelige psyke og kraften af menneskelige relationer.
