Lige midt i en tid præget af frygt for fremtiden og frygt for ikke at have nok, kommer Netflix’ spanske ‘The Platform’ – en splattet, satirisk allegori over den moderne verdens ulighed og overforbrug.
I fængslet The Pit vågner Goreng på niveau 36. Her ser han en platform fyldt med alskens mad køre ned, og får at vide, at han har to minutter til at mæske sig før platformen fortsætter sin nedstigning til fængslets nedre niveauer. Goreng har et sundt, moralsk kompas og regner hurtigt ud, at fangerne på de nederste niveauer så ikke får noget at spise. Sammen med en broget flok af udskiftelige cellekammerater, forsøger han nu at sørge for, at der er nok mad til alle i en voldelig og bogstaveligt talt dog-eat-dog verden, der i dén grad er renset for solidaritet.
’I Am Not Okay with This’ er underholdende, sød og vittig. Desværre er det svært ikke at sammenligne serien med ’Stranger Things’ og ’The End of the F***ing World’, hvilket får serien til at fremstå en smule uoriginal.
Forestil dig at du går i high school i en lille og ubetydelig amerikansk by, hvor vennerne er få, og hvor du ikke passer ind.
Forestil dig desuden, at du for nyligt har mistet din far, og at din mor til din store frustration lukker dig og din uforstående lillebror følelsesmæssigt ude.
Og forestil dig så endeligt, at du ikke har styr på det modsatte køn endnu – nok mest fordi du er blevet lun på din allerbedste og eneste veninde. Du bærer på en hemmelighed, som du har svært ved at sætte ord på.
‘Isi og Ossi’ er en overraskende hjertevarm film, der smelter hjertet på de håbløse romantikere, men savner originalitet for at ruske op i de mere genrevante publikummer.
For små to uger siden var det Valentine´s Day og udover at Danmarks ubetinget mest romantiske orkester, Suspekt, sendte en ny plade på gaden, gav Tysklands Netflix-filial os en behagelig og sikker romantisk komedie med en klassisk “de elsker hinanden, men de ved det ikke”- historie. Nej, Isi og Ossi er ikke særligt original, men opfylder genretroperne til punkt og prikke, og er fyldt med nok konflikter til, at de to hovedkarakteres forskelle tegnes tilpas tydeligt op. Modsætninger mødes, men vi ved, at de nok skal finde sammen til sidst.
Alison Brie imponerer med sit portræt af filmens nørdede hovedperson og er det store trækplaster. Mysteriet i den sære historie byder på fine surrealistiske øjeblikke og leg med lyd og billeder der både vækker uro og sjov.
Den skønne Alison Brie har gennem tiden vist sit talent for både humor og drama med sine roller i de populære tv-serier ‘Mad Men’ og ‘Community’ og enkelte roller i film som ‘Sleeping with Other People’ og ‘The Post’. Netflix-publikummet kender hende også fra den skæve wrestling-komedieserie ‘Glow’ iført iøjnefaldende kostumer, når hun giver bøllebank til sine kønsfæller.
‘Locke and Key’ er et fornøjerligt, om end ikke altid lige skarpt, underholdende blandingsprodukt mellem Stephen King-gys, eventyr og high school-drama.
Joe Hil (Stephen Kings søn) og Gabriel Rodriguez udgav mellem 2008 og 2013 deres grafiske noveller, ’Locke and Key’, der handlede om sælsomme dæmoner fra en anden verden, der træder ind i vores verden. Serien er ret kendt i tegneserie-cirklerne, og en filmadaption har været på bordet i lidt over fem år. Først med en filmtrilogi, som blev skrinlagt, sidenhen som et pilotprojekt på streamingtjenesten Hulu, som også blev skrinlagt. I 2018 bragte Netflix projektet på banen igen, og bragte mange af de samme navne fra Hulu-piloten med sig; heriblandt Hill selv og producer Carlton Cuse, og nu står vi så endelig med en første sæson.
