Chris Hemsworth bander og skyder sig vej ud af sit image som Thor i denne ret underholdende og velspillede, men også ret konventionelle, actionfilm, der fungerer upåklageligt som uforpligtende fredagshygge.
Lad mig være helt ærlig. Jeg elsker actionfilm. De var min første kærlighed, da jeg begyndte at sætte pris på levende billeder, og de vil altid være det. Jeg elsker historien om helten eller heltene, der kan nedkæmpe en hel hær i en god sags tjeneste. Derfor kræver jeg også noget af mine actionfilm; de skal indeholde noget. Det gør ikke noget at fortælle en historie vi har set 1000 eller 2000 gange før, så længe det gøres på en indlevende og kreativ måde. Om det så er på actionfronten, karakterfronten eller noget helt tredje er for mig underordnet.
‘Sergio’ er et sympatisk og dramatisk portræt om FN-diplomaten Sergio Vieira de Mellos liv. Wagner Moura og Ana de Armas er absolut værd at se i denne her følelsesmæssige mavepuster, der ind imellem har ubalance i forsøget i at være både en biografi og et romantisk drama.
Instruktøren Greg Barker er vendt tilbage til at skildre den brasilianske FN-diplomat Sergio Vieira de Mellos liv på film. Han gjorde det tilbage i slutningen af nullerne med HBO-dokumentaren ‘Sergio’, der tog udgangspunkt i den voldsomme situation, hvor Vieira de Mello var fanget i ruinerne af FN-hovedkvarteret i Bagdad, Irak efter en bombeeksplosion gjort af terrorgruppen Al Qaeda. Han mistede desværre livet sammen med tyve andre ansatte den 19. august 2003.
Den nye film, der også bærer titlen ‘Sergio’, er en dramatisering af Vieira de Mellos arbejde, privatliv og dagene op til den skæbnesvangre dag i en tid, der var præget af kaos og usikkerhed på grund af Irak-krigen.
Lige midt i en tid præget af frygt for fremtiden og frygt for ikke at have nok, kommer Netflix’ spanske ‘The Platform’ – en splattet, satirisk allegori over den moderne verdens ulighed og overforbrug.
I fængslet The Pit vågner Goreng på niveau 36. Her ser han en platform fyldt med alskens mad køre ned, og får at vide, at han har to minutter til at mæske sig før platformen fortsætter sin nedstigning til fængslets nedre niveauer. Goreng har et sundt, moralsk kompas og regner hurtigt ud, at fangerne på de nederste niveauer så ikke får noget at spise. Sammen med en broget flok af udskiftelige cellekammerater, forsøger han nu at sørge for, at der er nok mad til alle i en voldelig og bogstaveligt talt dog-eat-dog verden, der i dén grad er renset for solidaritet.
’I Am Not Okay with This’ er underholdende, sød og vittig. Desværre er det svært ikke at sammenligne serien med ’Stranger Things’ og ’The End of the F***ing World’, hvilket får serien til at fremstå en smule uoriginal.
Forestil dig at du går i high school i en lille og ubetydelig amerikansk by, hvor vennerne er få, og hvor du ikke passer ind.
Forestil dig desuden, at du for nyligt har mistet din far, og at din mor til din store frustration lukker dig og din uforstående lillebror følelsesmæssigt ude.
Og forestil dig så endeligt, at du ikke har styr på det modsatte køn endnu – nok mest fordi du er blevet lun på din allerbedste og eneste veninde. Du bærer på en hemmelighed, som du har svært ved at sætte ord på.
‘Isi og Ossi’ er en overraskende hjertevarm film, der smelter hjertet på de håbløse romantikere, men savner originalitet for at ruske op i de mere genrevante publikummer.
For små to uger siden var det Valentine´s Day og udover at Danmarks ubetinget mest romantiske orkester, Suspekt, sendte en ny plade på gaden, gav Tysklands Netflix-filial os en behagelig og sikker romantisk komedie med en klassisk “de elsker hinanden, men de ved det ikke”- historie. Nej, Isi og Ossi er ikke særligt original, men opfylder genretroperne til punkt og prikke, og er fyldt med nok konflikter til, at de to hovedkarakteres forskelle tegnes tilpas tydeligt op. Modsætninger mødes, men vi ved, at de nok skal finde sammen til sidst.
