Alison Brie imponerer med sit portræt af filmens nørdede hovedperson og er det store trækplaster. Mysteriet i den sære historie byder på fine surrealistiske øjeblikke og leg med lyd og billeder der både vækker uro og sjov.
Den skønne Alison Brie har gennem tiden vist sit talent for både humor og drama med sine roller i de populære tv-serier ‘Mad Men’ og ‘Community’ og enkelte roller i film som ‘Sleeping with Other People’ og ‘The Post’. Netflix-publikummet kender hende også fra den skæve wrestling-komedieserie ‘Glow’ iført iøjnefaldende kostumer, når hun giver bøllebank til sine kønsfæller.
‘Locke and Key’ er et fornøjerligt, om end ikke altid lige skarpt, underholdende blandingsprodukt mellem Stephen King-gys, eventyr og high school-drama.
Joe Hil (Stephen Kings søn) og Gabriel Rodriguez udgav mellem 2008 og 2013 deres grafiske noveller, ’Locke and Key’, der handlede om sælsomme dæmoner fra en anden verden, der træder ind i vores verden. Serien er ret kendt i tegneserie-cirklerne, og en filmadaption har været på bordet i lidt over fem år. Først med en filmtrilogi, som blev skrinlagt, sidenhen som et pilotprojekt på streamingtjenesten Hulu, som også blev skrinlagt. I 2018 bragte Netflix projektet på banen igen, og bragte mange af de samme navne fra Hulu-piloten med sig; heriblandt Hill selv og producer Carlton Cuse, og nu står vi så endelig med en første sæson.
Den japanske ´37 Seconds´ er et velmenende og ofte knugende autentisk coming-of-age drama, der udstiller et kørestolshandicap (næsten) uden sentimentalitet og den sædvanlige patos, som dramaer om handicappede mennesker tit er sovset ind i.
At være født med et fysisk handicap har både sine fordele og ulemper. Som spastiker ved jeg også, hvor svært det nogen gange kan være at navigere i livet, selvom man har rundet de 30. Ens hverdag er præget af en vis struktur og planlægning, men gør mange umiddelbare og spontane aktiviteter en del sværere, men ikke umulige. Samtidig bliver man også betragtet som værende langt mere sårbar end de fleste. Det er øjensynligt også nogle af de tanker, som instruktør og manusforfatter Hikari har gjort sig i sin spillefilmsdebut.
Der er lagt op til flere superhelte-løjer i den nye sæson med DC-heltene ‘Titans’. Serien kører i samme underholdende spor som sidst uden de helt store afgørende overraskelser. Nye figurer gør dog deres del for at give serien noget sjov og spas.
Det var noget af et cliffhanger som superhelte tv-serien ‘Titans’ endte sin første sæson med. I det hele taget var det fint at se en serie om superhelte fra DC Comics gå i en mørk retning trods de kulørte tv-rammer og anden sæson af ‘Titans’ fortsætter i det spor. De umage helte kæmper fortsat mod de okkulte kræfter, som er efter det særlige medlem Raven (Teagan Croft). Men der er også andre udfordringer i horisonten i form af den psykopatiske superskurk Deathstroke (Esai Morales), en ustabil Superboy (Joshua Orpin) og Robins (Brenton Thwaites) gamle mentor, den legendariske Bruce Wayne aka Batman (Iain Glen)!
Mark Gatiss og Steven Moffat har, trods enkelte fodfejl, skruet op for horror-elementerne og leveret en binge-værdig adaptation af det velkendte gyserværk. Claes Bang leverer en djævelsk god præstation i rollen som Dracula.
Bram Stokers Dracula har efterhånden været offer for et hav af adaptioner – både på det store lærred og på tv-fronten. Så hvorfor denne store interesse for den nyeste udgave, skabt af Steven Moffat og Mark Gatiss (genierne bag Benedict Cumberbatchs ’Sherlock’-gennembrud) og lavet i et samarbejde mellem BBC og Netflix? Hvis førnævnte faktorer ikke allerede har besvaret spørgsmålet, kan vi da lige tilføje den danske vinkel: Claes Bang – har ’Dracula’ fanget din interesse nu?
