Fans af det ikoniske rockband Red Hot Chili Peppers vil synes godt om det intime indblik i bandets tidligere år og den ærlige snak om deres guitarist Hillel Slovak. Skiftet med fokus på de to ting skaber ujævnheder samlet set, men man værdsætter gutternes ærlighed.
Hvem har ikke hørt sange af rockbandet Red Hot Chili Peppers i deres unge dage, trippe med fødderne og synge med på deres sange med en stemme der var gået i overgang? Deres musik kan både være af høj energi, sober melankoli og intens vildskab med snert af humor. Det ikoniske band hører til et af de mest populære bands, og særligt når de er på turné verden over. De fik tilbage i 2012, en velfortjent plads på Rock and Roll Hall of Fame.
Den lette tone i ‘Den svenske forbindelse’ er med at adskille den fra mængden af lignende film. Den er en god reminder om de “usynlige” helte, der gjorde en forskel under krigen.
Der findes utallige historier fra Anden Verdenskrig, da det påvirkede millioner af menneskers liv på alle tænkelige uhyggelige måder. Blandt de mange historier fra krigen var der også heltemodige personer, der gjorde en forskel i den mørkeste stund i menneskehedens historie. Men denne her person var ikke en soldat, men derimod en svensk bureaukrat, og hans navn var Gösta Engzell.
Dokumentarfilm møder koncertfilm i den velmenende og hjertevarme ‘Matter of Time’. Filmen er skabt med de bedste intentioner, men balancen mellem musik og håndtering af viden om hudsygdommen Epidermolysis bullosa er til tider lidt skæv.
De fleste musikglade danskere kender garanteret til sangeren Eddie Vedder. Han er forsangeren fra det populære amerikanske band Pearl Jam. Det band har i dansk sammenhæng altid været forbundet med den tragiske hændelse med deres koncert i Roskilde Festival 2000, hvor ni fans desværre døde i en menneskemængde. Den traumatiske oplevelse var tæt på at splitte bandet, men de findes stadig og godt for det. Af og til har Vedder gjort sig som soloartist med egne albums og tilhørende koncerter.
Finalen af ‘Stranger Things’ kulminerer med store følelser og effekter. Langtfra et perfekt punktum for den succesfulde serie, men stadig bedre end man kunne have frygtet. Flot og rørende underholdning at starte det nye år med.
Advarsel! Der vil være spoilers vedrørende de tidligere sæsoner af ‘Stranger Things’ i denne her anmeldelse.
For netop ti år siden i år udkom den første sæson af ‘Stranger Things’. Den var et herligt mix af ungdomssdrama, body horror og science fiction dryppet i hardcore firser-nostalgi som gjorde mig meget nostalgisk. Serien vækkede alle minder frem om den første gang, jeg så film som ‘The Thing’, ‘Scanners’, ‘E.T.’ og meget mere guf fra det magiske årti. ‘Stranger Things’ blev en stor succes for Netflix, og succesen banede vejen for flere sæsoner.
Stortalentet Josh O’Connor stjæler alt opmærksomhed fra Daniel Craigs excentriske detektiv i den tredje og ujævne Benoit Blanc-film. Mysteriet er dog ikke så gribende som i de tidligere film trods gode intentioner.
Siden filmskaberen Rian Johnson kastede sig ud i at kickstarte nyt liv til den slidte whodunit-genre med ‘Knives Out’, så har han været dedikeret til at skabe nye film om sin excentriske detektiv-figur Benoit Blanc. Detektiven spilles af en meget veloplagt Daniel Craig der får fuld licens til at smide sit James Bond-image ud af vinduet og give den fuld gas med tyk sydstatsaccent og flamboyant attitude.
