Den lette tone i ‘Den svenske forbindelse’ er med at adskille den fra mængden af lignende film. Den er en god reminder om de “usynlige” helte, der gjorde en forskel under krigen.
Der findes utallige historier fra Anden Verdenskrig, da det påvirkede millioner af menneskers liv på alle tænkelige uhyggelige måder. Blandt de mange historier fra krigen var der også heltemodige personer, der gjorde en forskel i den mørkeste stund i menneskehedens historie. Men denne her person var ikke en soldat, men derimod en svensk bureaukrat, og hans navn var Gösta Engzell.
Dokumentarfilm møder koncertfilm i den velmenende og hjertevarme ‘Matter of Time’. Filmen er skabt med de bedste intentioner, men balancen mellem musik og håndtering af viden om hudsygdommen Epidermolysis bullosa er til tider lidt skæv.
De fleste musikglade danskere kender garanteret til sangeren Eddie Vedder. Han er forsangeren fra det populære amerikanske band Pearl Jam. Det band har i dansk sammenhæng altid været forbundet med den tragiske hændelse med deres koncert i Roskilde Festival 2000, hvor ni fans desværre døde i en menneskemængde. Den traumatiske oplevelse var tæt på at splitte bandet, men de findes stadig og godt for det. Af og til har Vedder gjort sig som soloartist med egne albums og tilhørende koncerter.
Finalen af ‘Stranger Things’ kulminerer med store følelser og effekter. Langtfra et perfekt punktum for den succesfulde serie, men stadig bedre end man kunne have frygtet. Flot og rørende underholdning at starte det nye år med.
Advarsel! Der vil være spoilers vedrørende de tidligere sæsoner af ‘Stranger Things’ i denne her anmeldelse.
For netop ti år siden i år udkom den første sæson af ‘Stranger Things’. Den var et herligt mix af ungdomssdrama, body horror og science fiction dryppet i hardcore firser-nostalgi som gjorde mig meget nostalgisk. Serien vækkede alle minder frem om den første gang, jeg så film som ‘The Thing’, ‘Scanners’, ‘E.T.’ og meget mere guf fra det magiske årti. ‘Stranger Things’ blev en stor succes for Netflix, og succesen banede vejen for flere sæsoner.
Stortalentet Josh O’Connor stjæler alt opmærksomhed fra Daniel Craigs excentriske detektiv i den tredje og ujævne Benoit Blanc-film. Mysteriet er dog ikke så gribende som i de tidligere film trods gode intentioner.
Siden filmskaberen Rian Johnson kastede sig ud i at kickstarte nyt liv til den slidte whodunit-genre med ‘Knives Out’, så har han været dedikeret til at skabe nye film om sin excentriske detektiv-figur Benoit Blanc. Detektiven spilles af en meget veloplagt Daniel Craig der får fuld licens til at smide sit James Bond-image ud af vinduet og give den fuld gas med tyk sydstatsaccent og flamboyant attitude.
Instruktøren Noah Baumbach vender tilbage igen på flot vis med et humoristisk drama anført af det uventede bromance-spil fra George Clooney og Adam Sandler. De gutter er det bedste ved filmen.
Livet som Hollywood-skuespiller virker attraktivt set udefra, men det er det måske ikke alligevel. Arbejdet med selve skuespillet er det mest interessante, men alt det udenoms halløj der følger med berømmelsen, virker kaotisk. Væk er anonymiteten og tilbage er der en konstant følelse af at være på en scene af en slags. Det er det, Noah Baumbachs nye film ‘Jay Kelly’ handler om.
