Mark Gatiss og Steven Moffat har, trods enkelte fodfejl, skruet op for horror-elementerne og leveret en binge-værdig adaptation af det velkendte gyserværk. Claes Bang leverer en djævelsk god præstation i rollen som Dracula.
Bram Stokers Dracula har efterhånden været offer for et hav af adaptioner – både på det store lærred og på tv-fronten. Så hvorfor denne store interesse for den nyeste udgave, skabt af Steven Moffat og Mark Gatiss (genierne bag Benedict Cumberbatchs ’Sherlock’-gennembrud) og lavet i et samarbejde mellem BBC og Netflix? Hvis førnævnte faktorer ikke allerede har besvaret spørgsmålet, kan vi da lige tilføje den danske vinkel: Claes Bang – har ’Dracula’ fanget din interesse nu?
‘The Confession Killer’ byder på flere twists and turns end den gængse fiktionsdramaserie, men indeholder også en interessant fortælling om løgnens mester, der blev fanget i et spind af sine egne løgne.
”Den sidste, han dræbte, betød ikke mere for ham end den sidste cigaret, han røg,” lyder det fra Texas Ranger, Bob Prince, da sagen om Henry Lee Lucas var på sit højeste. Medierne havde allerede døbt ham den største seriemorder i amerikansk historie, og de kunne ikke lade være med at sværme om Lucas. De ville forstå den mand, der påstod at have myrdet over 500 mennesker på de amerikanske landeveje. ”Det betød ikke noget. Jeg følte ikke noget,” forsikrer Lucas kameraerne om, da han sidder i sin celle i Georgetown, Texas, og mediebevågenheden ingen ende ville tage. Men var det overhovedet muligt for én enkel mand at stå bag utallige mord rundtomkring i hele USA?
Det unge talent Timothée Chalamet fortsætter med at imponere og formår at tackle sin kongefigur godt sammen med det dygtige cast. Selve filmen præges i perioder af sin langsomme og tunge tempo, men skuespillerne og de flotte billeder fra den mørke middelalder imponerer.
Timothée Chalamet er virkelig i vælten for tiden. For lige siden han slog igennem med sine følsomme roller i ‘Lady Bird’ og ‘Call Me By Your Name’ har det unge talent stormet sig frem på filmscenen. Et stort ungt navn ville typisk gå efter de mere kommercielle Hollywood-produktioner, men ikke ham her, hvilket er forfriskende. Han har her en stor rolle som Kong Henrik V i middelalder-dramaet ‘The King’.
Rollen som den selvlærte komiker, sanger og filmmand Rudy Ray Moore synes som skabt til Eddie Murphy, og han er den primære grund til at se denne uapologetiske, men også lidt langstrakte, biografiske komedie.
Da Eddie Murphy var i midten af 20´erne, var han allerede et stort SNL-navn, og med to kulturelt definerende stand-up shows og masser af succes på det store lærred, cementrede han sit navn som den første komiske ´superstar´ op gennem 80erne. Men de sidste tyve år er det gået ned ad bakke for energibundtet med verdens mest smittende latter. Billetsalget til hans film dalede, og på trods af en Oscar-nominering i 2006, har han ikke formået at nå fordums højder.
‘Living with Yourself’ kan ved første øjekast ligne et mislykket forsøg på en tragikomisk science fiction-serie, men er man tålmodig, finder man ud af, at den rent faktisk har noget at byde på. To gange Rudd er heldigvis ikke for meget.
Science fiction-genren er ofte blevet brugt for at skabe både overdreven og eftertænksom komik. Med alt fra ‘Mork & Mindy’ til ‘Rick & Morty’ er sci fi blevet taget op og brugt aktivt for at skabe fuldstændigt surrealistiske og ‘out-of-this-world’ situationer for vores hovedkarakterer. Situationerne er mange, og vi har både set forelskelsen i et udenjordisk væsen, eller eksistensgrundlaget for en syltet agurk. Absurditeten er til at føle på, og er den brugt korrekt, vil man både fornøjes og undres. Med ‘Living with Yourself’ stiller skaber, Timothy Greenberg, spørgsmålet: Hvad ville du gøre, hvis du ved et uheld kom til at skabe en bedre version af dig selv?
