Anden del i Avery-sagaen er bedst, når vi ser gamle beviser forklaret i nyt lys. Her stråler en fortælleglæde og interesse for det stof, der formidles. Derimod er de lange og uforstående telefonsamtaler mellem fange og familie for dvælende, hvilket gør det svært at holde koncentrationen.
Der var ingen tvivl om, at et så massivt hit, som ’Making a Murderer’ viste sig at være, skulle følges op af en anden sæson. True crime dokumentarserien blev nemlig et kæmpe hit verden over, da den fik premiere i 2015. Den enorme opmærksomhed, som seriens to (uskyldigt) dømte hovedpersoner fik, fungerer som omdrejningspunktet i denne nye del af dokumentarserien.
Bag kameraet har vi stadig Laura Rocciardi og Moira Demos, der videre følger arbejdet omkring Steven Avery og Brendan Dasseys sag. Denne gang er der andre og mere målrettede advokater på udkig efter nye svar vedrørende mordet på Teresa Halbach i 2005.
Forrygende, fortræffelig og forfærdelig. Med ’22 July’ leverer Paul Greengrass et barskt drama baseret på virkelighedens norske terrorangreb i 2011. Det slipper han sådan set rigtig godt fra, men filmen lider dog af en alt for lang spilletid, hvilket trækker handlingen i langdrag, og en uinteressant billedside, der mest af alt minder om en nordic noir krimi.
At filmatisere de frygtlige angreb, der fandt sted i Oslo og på øen Utøya den 22. juli 2011, er ikke nogen let opgave, men det er heller ikke første gang, at Paul Greengrass prøver kræfter med virkelighedens ondskab. Det har han tidligere gjort i film som ’United 93’ og ’Captain Phillips’. Og man mærker da også en vis selvsikkerhed fra Greengrass’ side, der starter ’22 July’ med en gennemgang af både eksplosionen i det centrale Oslo og skyderiet på Utøya, der tog livet af mange unge mennesker, der deltog i en sommerlejr. Filmen er optaget on location med norske skuespillere, der er blevet pålagt at tale engelsk (med norsk accent), hvilket giver filmen et bevidst internationalt præg.
‘The Innocents’ lægger stærkt ud med nogle spændende episoder om kropskopiering og et forelsket teenagepar på flugt fra deres hjemby. Hvis blot serien havde holdt stilen alle episoderne igennem, så havde den måske nået Netflix-stjernehimlen.
Der kunne skrives meget (og det er der formodentlig også gjort) om fortællinger med teenagere, der viser sig at have en eller anden form for forbindelse til det overnaturlige. Den nyopdagede side i deres unge liv gør, at de bryder med de velkendte trygge rammer (ofte forældre) for at tage ud og undersøge denne nye verden på egen hånd. Jo, fremmedeheden i det overnaturlige er såmænd et stærkt virkemiddel i en allegori om dét at gå fra barn til voksen.
Multitalentet Demetri Martin underholder med den sjove comedy special ‘Demetri Martin: The Overthinker’, hvor han både joker og tegner med sit finurlige indhold om tilfældige banaliteter i livet. Det er ikke et udpræget mindeværdigt show, men det er fint og sjovt underholding til en hyggelig streaming-aften.
Den græsk-amerikanske komiker Demetri Martin er nu den seneste i rækken af mange andre komikere, der har lavet comedy specials i samarbejde med Netflix. Martins show hedder ‘Demetri Martin: The Overthinker’ og showet takler banale emner som huller i doughnuts, hunde, sport bars, aggressive bogstaver fra alfabetet og meget mere.
Anden sæson af Netflix’ antologiserie om de største romerske herskere er endnu engang flot produceret, men dens blanding af dramatisering og dokumentar virker stadig som lidt af en gimmick for gimmickens skyld.
Jeg har altid været fascineret af Romerriget… og ligeledes har medierne. De konstante magtkampe, intrigerne og selvfølgelig de drabelige slag, byggede også fundamentet for Hollywoods guldalder med film som Quo Vadis?, Cleopatra, Spartacus og selvfølgelig genindspilningen af Ben Hur som var den første film, der indbragte hele 11 Oscars. Samtidig er udbuddet af dokumentarer om ét af verdens største riger også forholdsvist stort, så hvordan kan man vride mere ud af noget, der skete for et par tusind år siden?
