For en manga-novice er ‘Mob Psycho 100’ med sin veltilrettelagte humor, sunde moraler og kinetisk energi et underholdende bekendtskab, der drejer de fleste klichéer en halv omgang.
At være anmelder på et medie, der udelukkende beskæftiger sig med originalt Netflix-content er et tveægget sværd. Du kan støde på nogle vaskeægte dødssejlere, men mindst lige så stor er chancen for at få sig en gevaldig overraskelse. Sidstnævnte skete for mig med ’Mob Psycho 100’.
Ultravold, bandeord, psykopater og tilmed en flyende, blå fantasi-enhjørning får man i den sindssyge ‘Happy!’. Baseret på en ligeså afsporet tegneserie byder serien på rablende skuespil fra Christopher Meloni og vilde episoder, der kan virke usmagelige. Det er bestemt ikke en serie for alle, men kan klart anbefales til dem, der elsker underholdende ekstremer.
Tegneserieforfatteren Grant Morrison hører til en af de mærkelige, kreative originaler i tegneseriebranchen. Når han ikke skriver mainstream-titler som ‘Batman’ eller ‘Superman’, så skriver han de særeste tegneserier som ‘WE3’, ‘The Invisibles’ og ‘The Filth’. Den surrealistiske film noir-tegneserie ‘Happy!’ hører til en af Morrisons letvægtere i forhold til de andre værker, men er den blevet omsat til tv-format af ‘Crank’-instruktøren Brian Taylor, som er instruktør på mange af episoderne.
Udskårne øjne, trækkerdrenge, fugtige hospitalskældre … Jo, der er masser at væmmes over i den nye krimiserie ‘The Alienist’, der omhandler en seriemorder langt før man overhovedet vidste, at den slags fandtes.
I 1890’erne er New York en sand smeltedigel. Immigrantbådene fra Europa strømmer til Ellis Island, psykiatrien har vist sit ansigt og kæmper en højlydt kamp mod den konservative, katolske kirke og politiet er bundkorrupt. Midt i alt dette står kunsttegneren John Moore og den uortodokse psykolog Laszlo Kreiszler, der netop har fået til opgave at opklare et bestialsk mord på en ung, mandlig prostitueret, da politiet ikke kunne være mere ligeglad med sådan en ”sodomite”.
‘On My Block’ er low-key underholdning og et frisk pust inden for high school-genren, hvor de shakespearianske forelskelser i vennegruppen krydres med hverdagens udfordringer i blokken.
Mange gange før har vi set både serier, film og bøger, der omhandler al det svære ved tiden, hvor man starter i high school: de kropslige forandringer, de flygtige forelskelser, venskaberne, forældrene og en stillingtagen til fremtiden. Nej, det er bestemt ikke let at være teenager – heller ikke for karaktererne i ‘On My Block’.
Anden sæson af ‘Santa Clarita Diet’ forsætter det samme spor fra første sæson med rigelige mængder af plat humor og klam splat. Man føler sig godt underholdt af den ekstreme husmor som zombie-historie og de bizarre påfund, men friskheden fra den første omgang er der ikke meget af og heller ikke den store udvikling i historien.
‘Desperate Housewives’ med hints af ‘Braindead’ og ‘Shaun of the Dead’. Det var den tanke, jeg havde i hovedet, mens jeg så første sæson af Netflix-serien ‘Santa Clarita Diet’. Den havde volden og humoren fra de nævnte zombiefilm-klassikere kombineret med den satirske, amerikanske forstads-humor fra den populære tv-serie. Jeg går ud fra at det er sådan at ‘Santa Clarita Diet’ blev pitchet til Netflix.
