Udskårne øjne, trækkerdrenge, fugtige hospitalskældre … Jo, der er masser at væmmes over i den nye krimiserie ‘The Alienist’, der omhandler en seriemorder langt før man overhovedet vidste, at den slags fandtes.
I 1890’erne er New York en sand smeltedigel. Immigrantbådene fra Europa strømmer til Ellis Island, psykiatrien har vist sit ansigt og kæmper en højlydt kamp mod den konservative, katolske kirke og politiet er bundkorrupt. Midt i alt dette står kunsttegneren John Moore og den uortodokse psykolog Laszlo Kreiszler, der netop har fået til opgave at opklare et bestialsk mord på en ung, mandlig prostitueret, da politiet ikke kunne være mere ligeglad med sådan en ”sodomite”.
‘On My Block’ er low-key underholdning og et frisk pust inden for high school-genren, hvor de shakespearianske forelskelser i vennegruppen krydres med hverdagens udfordringer i blokken.
Mange gange før har vi set både serier, film og bøger, der omhandler al det svære ved tiden, hvor man starter i high school: de kropslige forandringer, de flygtige forelskelser, venskaberne, forældrene og en stillingtagen til fremtiden. Nej, det er bestemt ikke let at være teenager – heller ikke for karaktererne i ‘On My Block’.
Anden sæson af ‘Santa Clarita Diet’ forsætter det samme spor fra første sæson med rigelige mængder af plat humor og klam splat. Man føler sig godt underholdt af den ekstreme husmor som zombie-historie og de bizarre påfund, men friskheden fra den første omgang er der ikke meget af og heller ikke den store udvikling i historien.
‘Desperate Housewives’ med hints af ‘Braindead’ og ‘Shaun of the Dead’. Det var den tanke, jeg havde i hovedet, mens jeg så første sæson af Netflix-serien ‘Santa Clarita Diet’. Den havde volden og humoren fra de nævnte zombiefilm-klassikere kombineret med den satirske, amerikanske forstads-humor fra den populære tv-serie. Jeg går ud fra at det er sådan at ‘Santa Clarita Diet’ blev pitchet til Netflix.
Tilbage i 2002 udkom første sæson af ‘The Wire’; en serie omhandlende Baltimores narko-underverden – komplet med detaljerede og multilagrede portrætter af pushere, politifolk og glatte politikere – der brugte sin velkendte kriminaldrama-skabelon til at skabe et mikrokosmos af et moderne USA, der var præget af sociale problemer, racisme og bundløs korruption og er sidenhen blevet en klassiker, der stadig har lige så stor relevans i dag.
‘Everything Sucks!’ er en ærlig og charmerende serie om at være teenager i en tid med discman, musik på MTV og masser af Oasis. Netflix er gået all-in på 90’er-nostalgi og slipper fint af sted med det.
Velkommen til Boring High School. Navnet afslører ganske tydeligt, at skolen er beliggende i en lille provinsby, hvor der ikke sker en dyt. På Boring High School kan du møde alle klassiske klichéer, du kender fra high school-filmene: nørderne, crushet, den lede pige og den populære sidsteårs-fyr. Her er alt som på de fleste andre fiktive high schools – og rammerne for hele herligheden er sat til at foregå for lidt mere end en snes år siden.