Lara Croft får nyt liv via animation, og det er et forrygende syn at se på. De mange flotte actionscener er fede, og Hayley Atwells karismatiske stemme er perfekt til den kvindelige eventyrer.
Dengang det første ‘Tomb Raider’-computerspil med Lara Croft kom ud til Sony-konsollen PlayStation, blev det et øjeblikkeligt hit og opnåede en kommerciel status der kunne måle sig med andre spil-ikoner som ’Super Mario Bros’ og ‘Sonic the Hedgehog’. Den heltemodige kvindelige arkæolog Lara Croft blev også set som et sex-symbol på baggrund af hendes åbenlyse udseende. Figuren kunne opleves i mange spil til ‘Tomb Raider’-serien, og i takt med teknologiens udvikling blev Croft mere og mere menneskelig at se på, og det gav noget realisme til de vilde eventyr.
Den nordiske mytologi bliver gjort til grafisk animation for voksne i form af serien ‘Twilight of the Gods’. Der er smæk på vold, sex og stemning, og den fungerer efter hensigten.
Blandt verdens mytologier bliver den nordiske mytologi ved med at fascinere med dens guder og historierne om dem. Thor, Loke, Odin og mange flere finder man i mange medier som eksempelvis de versioner fra Marvel, hvor de er gjort som superhelte med et strejf af sci-fi fantasy. Herhjemme er vi danskere særligt glade for de fantastiske ‘Valhalla’-tegneserier, der var gode til at vise guderne på en menneskelig facon.
Den ustoppelige dræberrobot Terminator er tilbage i anime-form, og serien ‘Terminator Zero’ byder på et visuelt flot alternativ til den kendte franchise. Dog bevarer den seriens slidte plot-detaljer med uden tegn på nytænkning.
‘Terminator’-franchisen synes at være en af de brands der bliver ved med at komme tilbage igen-igen. For 40 år siden skabte instruktør-ikonet James Cameron den stadig fantastiske ‘The Terminator’, der gav Arnold Schwarzenegger det helt store gennembrud. Historien om dræberrobotten fra en grum fremtid der bliver sendt tilbage i tiden for at myrde kvinden der engang bliver mor til menneskehedens frelser vakte opsigt med sin dræbende kombination af science fiction og action. Set i nutiden af at vi lever i en verden, hvor kunstig intelligens er en virkelighed, så føles filmserien skræmmende relevant igen.
Den rapkæftede politibetjent Axel Foley vender tilbage til Beverly Hills, og jeg er positivt overrasket over det nostalgiske gensyn, uden at der er tale om en perfekt film. Eddie Murphy er dog stadig sjov og charmerende som Foley.
Jeg er vokset op med at se en masse genrefilm fra 1980érne, og blandt dem var filmserien ‘Frækkere end politiet tillader’ med Eddie Murphy som den rapkæftede politibetjent Axel Foley der egentlig kommer fra Detroit, men er ofte i Beverly Hills for at opklare sager og får tit problemer med byens politi. Den første film fra 1984 blev et kæmpehit for den dengang unge komiker-stjerne og var dermed en af de store filmnavne fra firserne. Kombinationen af Murphys humor og solid action sad lige i skabet, og den holder stadig i kraft af sin charme.
Det der er med romantiske dramaer, der fokuserer på en skæbnebestemt død er, at deres intention udelukkende er at gøre os oprevet og kede af det – måske endda i forbifarten få os til at elske livet endnu mere – og det er præmissen du må gå ind på, hvis du skal have det fulde udbytte af dette japanske skud på i den populære young-adult genre. Nøjagtig ligesom ´Me Before You´ og ´The Fault in Our Stars´, leger filmen med ung kærlighed og en tragedie lurende i baggrunden. På trods af den uundgåelige tragedie, nød jeg filmens underspillede charme og sødme mere end jeg umiddelbart var forberedt på.
