David Finchers store kærlighedsbrev til Hollywoods gyldne æra er formidabel filmkunst, der både overrasker og forbløffer. Det lykkes ham at skabe et utroligt utraditionelt værk ved hjælp af helt traditionelt håndværk.
David Fincher og Netflix har efterhånden knyttet et tæt bånd. Fincher har haft hånd i Netflix’ første originale serie, ’House of Cards’. Han instruerede endda de to første afsnit af serien. Han har også skabt og instrueret flere afsnit af den enestående ’Mindhunter’, som vi nok desværre ikke får flere sæsoner af.
Amy Adams og Glenn Close stråler i ’Hillbilly Elegy’, og Ron Howard formår at imponere med seværdigt og vigtigt portræt af en familie, der er tæt på bunden. Desværre lider filmen under en forstyrrende narrativ struktur.
Selvom ’Hillbilly Elegy’ finder sted på et lav i samfundet, så beviser Ron Howard hvor sikkert og stilrent, han kan føre os igennem et solidt drama. Filmen er baseret på J.D. Vances erindringer af samme navn, og Howard fortæller meget af historien gennem Vances barndomsminder.
Da en voksen J.D. over et par hæsblæsende døgn bliver konfronteret med sin fortid, vælder det frem med en masse fragmenterede minder fra hans barndom. Minder som han har kæmpet hårdt for at undslippe.
’The Trial of the Chicago 7’ er en overraskende relevant film i 2020, og Aaron Sorkin beviser endnu en gang, hvorfor han er den ubestridte mester i vittige og overbevisende dialoger.
Med ‘The Trial of the Chicago 7’ indtager Aaron Sorkin endnu en gang instruktørstolen efter sin middelmådige debut: ‘Molly’s Game’ fra 2017. Sorkin er nok bedst kendt for sine mesterlige manuskripter, bl.a. ’A Few Good Men’ fra 1992 og David Finchers eminente ’The Social Network’ fra 2010.
Anden sæson af Netflix’ og Mike Flanagans horror-antologiserie er ikke lige så uhyggelig som sin mesterlige forgænger eller lige så hurtig til at fænge seeren, men til gengæld er den helt sin egen, og fortæller en familieorienteret, gotisk, gysende kærlighedssaga.
Den første sæson af Netflix’ ‘The Haunting of Hill House’, bygget over Shirley Jacksons roman, skræmte livet af streamere hele verden rundt i oktober 2018, og var en stor succes; både hos seerene og kritikerne. Også her på FlixFilm, hvor undertegnede kvitterede med fuldt hus. Det var en episk, gotisk og gysende rørende familiesaga, der, klogt nok, ikke forsøgte at gå hverken Robert Wise’s fænomenale filmatisering fra 1963 i bedene; ej heller forsøgte den at kopiere Jan de Bonts rædderlige remake fra 1999.
Ralph Macchio og William Zabka er ”back in the game, kicking ass again” (som det lyder i titelsangen) som henholdsvis Daniel LaRusso og Johnny Lawrence i denne serie-fortsættelse til de oprindelige tre Karate Kid-film, der har meget mere at byde på end bare at lukrere på nostalgien. Det er en historie, der både hylder og tager de gamle film til revision.
Før vi snakker om ‘Cobra Kai’, skal vi snakke lidt om ‘How I Met Your Mother’, for det er nok her, at ideen til ‘Cobra Kai’ opstod. Her påstod Barney Stinson, at ‘Karate Kid’ ikke er en underdog-story om Daniel LaRusso, der endelig lærer at slå fra sig og ydmyge sine plageånder i en karateturnering. Det er nærmere historien om den unge Johnny Lawrence, der får stjålet sin pige af en flabet snotunge New Jersey, og til sidst bliver udsat for et ulovligt spark i ansigtet i en karateturnering. I et senere afsnit i serien medvirkede både Ralph Macchio og William Zabka, og mange spekulerede på, om det mon kunne være et tegn på, at vi snart fik at se hvordan det videre gik de to konkurrenter.
Det fik vi svaret på i 2018, da YouTube Originals udkom med deres første store seriesatsning, ‘Cobra Kai’ som netop samler op på historien om de to. Serien kunne selvfølgelig primært ses af folk med et YouTube Premium abonnement, men Netflix har nu købt distributionsrettighederne til serien, så den kan nydes af en del flere. Og det fortjener den.