J.C. Chandors storstilede og stjernebesatte Netflix-actionbasker er både overraskende menneskelig, neglebidende spændende og er samtidig en af streamingtjenestens bedste film til dato.
Først kom ‘Narcos’, så kom ‘El Chapo’ og søreme så om Netflix ikke endnu engang dykker ned i Sydamerikas både billedlige og bogstavelige narkojungle; denne gang set fra en soldats synspunkt. J.C. Chandor, der har stået bag film som Margin Call og den ambitiøse, men i sidste ende, langtrukne A Most Violent Year, leverer her en stilsikker og overraskende menneskelig actionfilm om handlinger og konsekvens.
Larry Charles’ dokumentarserie om humor er en fremragende, sjov og bevægende vidnesbyrd til dét, der samler os på tværs af forskellige skel: Vores universelle evne til at grine af os selv og vores omgivelser.
At kunne grine af os selv og vores i eksistens har længe været menneskehedens vigtigste værn mod det store, skræmmende eventyr vi kalder livet. Men i den lettere krænkelsesforskrækkede verden i 2019, kan det være utroligt nemt at glemme, hvor meget godt latter gør for os selv og vores omgivelser. At grine af vores egne fejl og skrubler, er en vigtig forenende faktor i vore fælles liv som mennesker på jorden.
Endnu engang sadler vi op sammen med Frank Castle aka. ‘The Punisher’ i bedste, brutale lone-ranger stil i en sæson, der, efter alt at dømme, tegner til at slægte sin allerede fremragende første sæson på.
Der er gået lidt over et år siden Frank Castle, sammen med Micro, sprængte den store, militære konspiration, der var skyld i hans families død vha. lige dele snilde, knytnæver og utallige patronhylstre. Under sit nye navn, Peter Castaliogne, lever han nu livet som en ramblin´ man i Midtvesten. Men problemerne kan han tydeligvis ikke køre fra, for da et værtshusslagsmål udvikler sig dramatisk og han samtidig møder den mystiske Amy og den godmodige bartender Beth, jagtes han snart af eks-elitesoldater, anført af den gudfrygtige John Pilgrim og samtidig i New York er en gammel kending med alternative ansigtspiercinger ved at vågne fra sin hospitalsseng.
Netflix’ nyeste forsøg på en true crime besættelse er både visuelt flot, velfortalt og særdeles vanedannende. ’The Innocent Man’ balancerer fornemt en grusom historie, kringlede retssager og en selvtilfreds forfatter, hvilket resulterer i en medrivende beretning om mord, skyld og sorg.
Efter ’Making a Murderer’ debuterede på true crime scenen i 2015, opstod der et fornyet fokus på falske tilståelser og domsafsigelser. Netflix fornemmede hurtigt interesse og inden længe landede en ny dokumentarserie til streaming, ’The Confession Tapes’, hvor hvert afsnit gennemgik et nyt tilfælde af potentielle uskyldige, der var blevet fældet for en forbrydelse på baggrund af en tvivlsom, og i nogle tilfælde tvunget, tilståelse. Med ’The Innocent Man’ har vi endnu en gang at gøre med tilståelser, domme og tvivl. Gudskelov har serien også andet at byde på end gamle tilståelsesbånd.
Legenden Bruce Springsteen aka The Boss himself giver her en fantastisk intim koncert fra Broadway, der viser de ømme sider af hans talent samt spændende historier om hans liv. De mange hardcore Springsteen-fans vil uden tvivl være dem, der vil sætte stor pris på den musikalske streamingoplevelse og vil betragte den som en stor julegave.
Om man er fan eller ej, kommer man ikke uden om Bruce Springsteens betydning for musikkens verden. Som barn af 80’erne var jeg vant til at høre lidt af hvert – særligt rockmusik og lyden af Springsteens karismatiske stemme og hans personlige sange om hjemlandet USA og dets almindelige arbejderklasse har jeg gode minder om. De kom til live på ny, da jeg så ‘Springsteen on Broadway’, som der nu kan opleves i ens stue. Det er næsten som at være der selv men naturligvis ikke.
