Tonen i Guy Ritchies film af samme navn er absolut bevaret i serie-udgaven. Der bliver bandet og joket i et væk, og det er god underholdning i et godt selskab med et veloplagt cast.
Instruktøren Guy Ritchie er kendt for sine vilde og underholdende gangsterfilm, der tæller titler som ‘Rub, stub og to rygende geværer’, ‘Snatch’ og ‘RocknRolla’. Den seneste i rækken var den forrygende ‘The Gentlemen’, der i øvrigt bød på en atypisk præstation fra Hugh Grant som en slesk journalist med storhedsvanvid. Mødet mellem de fine britiske kredser og den kriminelle underverden bød på masser af sort humor og vold, som man kender det fra de andre nævnte film og var gjort med et legende visuelt overskud. Filmen blev en af de sidste store succeser, før verden blev ramt af coronaen og forsagende lukninger af biograferne.
Hvis idéen om en DreamWorks-film skrevet af Charlie Kaufman vækker din interesse på den måde, som kun sådan en idé kan, så vil du være mere end glad for at vide, at Orion and the Dark – en DreamWorks-film skrevet af Charlie Kaufman – er et dejligt bevis på, at en DreamWorks-film skrevet af Charlie Kaufman faktisk bør vække din interesse på præcis den måde, som den type idé gør.
Selvom den indimellem snubler i forsøget på at leve op til sine ambitioner, svæver Orion and the Dark i sidste ende på ryggen af godt karakterarbejde, klog humor og en historie, der både betaler sig på mere end én måde og ikke spilder nogen lejlighed til at minde os om, hvem der er ansvarlig for manuskriptet.
Med inspiration fra bl.a. ‘Blade Runner’ og ‘Children of Men’ er Daniel Kaaluyas instruktørdebut en god og veltimet dystopi om et London, hvor afstanden mellem rig og fattig er blevet astronomisk lang.
I Daniel Kalluyas instruktørdebut stifter vi bekendtskab med et London, hvor de fattigste er blevet forvist til slidte boligblokke, der lige så godt kunne være symbolske stand-ins for fængsler. Det titulære The Kitchen er en af disse blokke. Det er et sted, hvor man tager fælles brusebade på tid, fundamentet ustabilt og som om det ikke var nok, er dette sociale bolighelvede også udsat for præcist timede politirazziaer, hvor flere beboere tages med, og aldrig bliver set igen.
J. A. Bayonas gribende drama om barsk overlevelse i intens kulde er stærkt skruet sammen. Det er hård kost men gjort med manér anført af et solidt cast.
Den spanske filminstruktør J. A. Bayona slog igennem tilbage i 2007 med den fantastiske spanske gyser ‘Børnehjemmet’, som blev produceret af selveste Guillermo del Toro. Gennembruddet med den film blev efterfulgt af den intense overlevelsesdrama ‘The Impossible’, den tankevækkende fantasyfilm ‘A Monster Calls’ og den noget kedelige ‘Jurassic World: Fallen Kingdom’ til en forvejen kedelig dinosaur-trilogi. På tv-fronten var han med til at søsætte den enorme dyre Tolkien-serie ‘The Lord of the Rings: The Rings of Power’.
Den animerede udgave af ‘Scott Pilgrim’ giver figuren og hans særlige univers nyt forrygende liv. Fans af tegneserien og filmen skal være forberedt på friske twists og vilde visuelle optrin i læssevis.
Tegneserien ‘Scott Pilgrim’ hører til blandt de mest underholdende læseoplevelser, jeg har haft som mangeårig tegneserielæser. Sagaen om den musikglade dreng Scott Pilgrim der finder sit livs kærlighed i form af pigen Ramona og tilmed bekæmpe hendes syv onde ekskærester er en herlig perle, som senere blev omsat til en unik filmperle af instruktøren Edgar Wright – manden bag Cornetto-trilogien (‘Shaun of the Dead’, ‘Hot Fuzz’ og ‘The World’s End’).
