’Marriage Story’ er et hjerteskærende skilsmissedrama, der viser et parforhold fra de bedste og værste sider. Man bliver nærmest blæst bagover i nogle af filmens stærkeste scener, og man hører sig selv grine, man fornemmer smerten, og man mærker sig selv helt ind, hvor man sjældent kommer.
Noah Baumbach er efterhånden en notorisk manuskriptforfatter og instruktør i Hollywood, når det kommer til film om familieforhold, kærlighed og de helt fine følelser. Baumbach formår ikke bare at drage sit publikum ind under huden på sine karakterer, men faktisk helt ind i karakterenes indbyrdes forhold – dér hvor det gør særligt ondt. Han fremmaner det menneskelige igennem intense og virkelighedsnær dialog, hvilket gør, at man får et helt særligt bånd til de karakterer, der optræder i hans manuskripter.
Martin Scorseses nyeste gangsterepos er hverken ‘Goodfellas’ eller ‘Casino’, men en afdæmpet og selv-refleksiv saga om fortrydelse, livet og ikke mindst døden.
Martin Scorsese. Den lille amerikaner med den smittende latter og de buskede øjenbryn har været en af USA’s fornemmeste instruktører i over fire årtier. Med film som ‘Mean Streets’, ‘Taxi Driver’, ‘Raging Bull’ og ‘Goodfellas’ (for bare at nævne nogle få), har hans film altid handlet om fortvivlede, amerikanske mænd, der reagerer mod samfundet i større eller mindre grad; ofte med volden som omdrejningspunkt. Men hvad der gør hans fejlbehæftede karakterer så interessante at følge, er måden hvorpå Scorsese insisterende påpeger de få gode sider, der trods alt er at finde i alle mennesker.
Kunstneren Stanislav Szukalskis utrolige og kontroversielle liv og værker bliver fortalt med stor passion og man opdager en kunstner, der havde et unikt billedunivers i form af malerier og skulpturer samt vilde teorier i en fremragende dokumentar fra Netflix. Dokumentaren er simpelthen et must see for alle de kunstnørder, der holder af original kunst.
Jeg har længe interesseret mig for kunst, især for kunst der er original og særpræget. Men jeg har aldrig hørt om den polske kunstner Stanislav Szukalski før denne her fantastiske Netflix-dokumentar om hans liv – ‘Struggle: The Life and Lost Art of Szukalski’, der tilmed er produceret af selveste Leonardo DiCaprio sammen med hans far George og er instrueret af den erfarne dokumentarist Ireneusz Dobrowolski. DiCaprio-familien har længe være personlige venner af Szukalski og var med til at arrangere en retrospektiv udstilling tilbage i 2010.
Der er for alvor dømt tegnefilm for voksne, når Grev Dracula og hans horder af vampyrer forsøger at udrydde menneskeheden. Den anden sæson af ‘Castlevania’ er en kæmpestor forbedring på den første med endnu flere afsnit og man kommer dybere ned i den drabelige kamp mellem det gode og det onde. ‘Castlevania’ er noget så sjælden som en mesterlig filmatisering af et computerspil.
Historien i ‘Castlevania’ bygger på det tredje computerspil fra ‘Castlevania’-serien, ‘Castlevania III: Dracula’s Curse’ der udkom i 1989 til den gamle Nintendo-konsol og blev udviklet af spilfirmaet Konami. Det var et drabeligt spil hvor spilleren som vampyrjæger skulle navigere rundt i det dystre Transsylvanien for at bekæmpe selveste Grev Dracula. Sidste år kom den første sæson af den animerende serie-udgave af ‘Castlevania’, der bestod af sølle fire afsnit og følte mere som en udvidet teaser for hvad der ventede publikum. Men ventetiden er heldigvis overstået og nu er sæson to klar – lige i rette tid til halloween.
Knirkende døre, underlige stemmer, krumbøjede skikkelser i mørket… TV-udgaven af Shirley Jacksons berømte roman glemmer ikke sit gotiske ophav, men den er lige så meget en stor, følelsesladet fortælling om en families kamp mod deres egne, indre dæmoner. Tilbage står vi med en af de bedste gyserserier denne anmelder har haft fornøjelsen af at se.
Mit forhold til Shirley Jacksons gotiske roman fra 1959 er ret så kompliceret. Bogen blev for første gang filmatiseret i 1963 af Robert Wise, og er den dag i dag stadig én af de bedste gotiske gysere nogensinde, ifølge denne anmelder. Især fordi den bruger den omkringliggende spøgelsesfortælling om Hill House som en metafor for hovedpersonen Nells traumatiserede psyke. Flash forward til 1999: Jan de Bont instruerer en genindspilning med alles yndlings action-pensionist Liam Nesson og Catherine Zeta-Jones på rollelisten. Det var en film med et rigtigt flot set-design, men historien var barnlig, effekterne dårlige og chokkene platte.
