Tidligere på året kunne streamingtjenesten Netflix afsløre, at de var på vej med et billigere reklame-abonnement til de medlemmer, som gerne ville slippe lidt billigere om måneden og ikke havde noget mod at se et par reklamer mens de streamer film og serier.
Nu er Netflix klar med det omtalte abonnement, som lanceres i USA den 3. november og kort efter i Mexico, Canada Australien, Brasilien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Korea og Spanien.
Det billigere abonnement med reklamer bliver dermed ikke tilgængeligt i Danmark i første omgang.
Der er ingen tvivl om, at streamingtjenesten Netflix har indtaget Danmark med storm, men ifølge en ny undersøgelse om danskernes medievaner fra DR Medieforskning fremgår det, at hele 19% af de danske husstande benytter Netflix. Det svarer til ca. 450.000 husstande. Hvis vi dertil tillægger tallene fra Danmarks Statistik om, at der gennemsnit bor 2,1 personer i hver husstand, svarer det til at omkring 950.000 danskere har adgang til Netflix. Det er ca. 17% af Danmarks befolking.
Herudover har 9% af de danske husstande tidligere haft adgang til Netflix, men benytter den ikke længere. I alt betaler 24% af de danske husstande til en eller flere streamingtjeneste hvilket betyder, at Netflix er klart den største streamingtjeneste i Danmark.
Den 16. oktober 2012 kom Netflix til Danmark, men den amerikansk medievirksomhed blev grundlagt helt tilbage i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph.
Oprindeligt startede Netflix som en DVD-udlejningsservice, hvor kunder kunne bestille film online og få dem leveret via post. Det var anderledes end for eksempel Blockbuster, hvor man selv skulle ned i butikken og huske at aflevere den lejede film eller serier tilbage, oftest efter 24 timer.