Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Actionfilm

James Gunns ‘Superman’ kommer på Netflix

06/09/2026 | Flixfilm

superman 2025

Den nyeste film om den ikoniske og bomstærke superhelt fra DC kan snart streames på Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig annonceret, at ‘Superman’ fra 2025 har premiere den 19. september.

‘Superman’ er instrueret af James Gunn og følger Clark Kent, der forsøger at finde balancen mellem sit liv som journalist på Daily Planet og sin rolle som Jordens mægtigste superhelt.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Actionfilm

Disse film og serier skal du se på Netflix i september

30/08/2026 | Flixfilm
novocaine.jpg

Actionfilmen ‘Novocaine’ får premiere på Netflix i september.

En ny måned betyder en masse nye film og serier på Netflix.

Der kommer mange nye titler til streamingtjenesten i løbet af september, og i denne artikel har vi udvalgt seks titler – fire film og to serier – som vi anbefaler, at du holder øje med.

Netflix har naturligvis meget mere i ærmet, som får premiere på streamingtjenesten i løbet af måneden.

Find det store overblik med alle de kommende nyheder på Netflix i september her.

Blandt månedens højdepunkter finder vi den neglebidende thriller ‘Unabomber’ om Ted Kaczynski, der mellem 1978 og 1995 stod bag en lang række brevbombeangreb i USA. I alt blev tre personer dræbt og 23 såret, inden han efter næsten to årtiers jagt blev anholdt af FBI.

Det bemærkelsesværdige er, at den danske instruktør Janus Metz (‘Armadillo’, ‘Borg vs. McEnroe’) har instrueret filmen, som har Russell Crowe, Jacob Tremblay, Shailene Woodley, Annabelle Wallis, Alexander Ludwig, Steven Ogg og Marc Menchaca på rollelisten.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i september 2026

Netflix er også tilbage med en ny sæson af den populære ‘Monster’-serie, som for første gang stiller skarpt på en kvindelig seriemorder. ‘Monster: Historien om Lizzie Borden’ følger Lizzie Borden, der lever i en grusom victoriansk husstand og ender med at blive anklaget for et blodigt øksemord på sine forældre.

Det er dog ikke den eneste seriemorder, der indtager Netflix i september. Du kan også glæde dig til storfilmen ‘The Little Things’ med Denzel Washington, Rami Malek og Jared Leto, hvor en vicekriminalbetjent og en efterforsker slår sig sammen for at jage en snedig seriemorder.

Find de 6 film og serier herunder;

The Gentlemen – Sæson 2

Da den adelige Eddie arver familiens ejendom, opdager han, at den er hjemsted for et enormt cannabisimperium – og at ejerne har tænkt sig at blive.

Premiere 3. september

The Little Things

I 1990’ernes Los Angeles slår en vicekriminalbetjent og en efterforsker sig sammen for at jage en snedig seriemorder, men deres forskelligheder truer opgaven.

Premiere 7. september

Novocaine

Da bankrøvere stormer hans arbejdsplads og kidnapper hans udkårne, bruger en stille bankmand sin manglende evne til at føle smerte som hemmeligt våben for at redde hende.

Premiere 10. september

Duplicity

To industrispioner falder for hinanden, men bliver viklet ind i en bitter rivalisering mellem to gigantiske kosmetikvirksomheder.

Premiere 12. september

Monster: Historien om Lizzie Borden

Lizzie Borden er fanget i en grusom victoriansk husstand og dræber sine forældre i et blodigt øksemord, der chokerer nationen.

Premiere 17. september

Unabomber

I dette drama inspireret af virkelige hændelser følger vi Ted Kaczynskis vej fra ungt Harvard-geni og forsøgsperson til Unabomberen, mens FBI jagter ham.

Premiere 25. september

Hvad glæder du dig mest til at se i september? Smid en kommentar med dine favoritter nedenfor!

Se flere september-nyheder på Netflix her: Nyt på Netflix i september.


Flixfilm » Actionfilm

Pierce Brosnan slutter sig til Chris Hemsworth i ‘Extraction 3’

19/08/2026 | Flixfilm
pierce brosnan netflix

Pierce Brosnan i Netflix-filmen ‘The Thursday Murder Club’.

Der er kommet endnu mere stjernestøv over den kommende Netflix-film ‘Extraction 3’ med Chris Hemsworth.

Den tidligere James Bond-skuespiller Pierce Brosnan har nemlig sluttet sig til rollelisten på den tredje film i den succesfulde actionserie.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Actionfilm

‘Underverden 2’ med Dar Salim kan snart streames på Netflix

13/08/2026 | Flixfilm

underverden 2 netflix danmark

Den danske actionfilm ‘Underverden 2’ bliver snart tilgængelig på Netflix.

Streamingtjenesten har annonceret, at filmen kan streames på Netflix Danmark fra 15. august.

‘Underverden 2’ er efterfølgeren til den populære actionfilm ‘Underverden’ fra 2017 og har Dar Salim tilbage i hovedrollen som Zaid.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Actionfilm

‘Mortal Kombat’ kommer snart på Netflix

22/07/2026 | Flixfilm

mortal kombat

Den brutale actionfilm ‘Mortal Kombat’ kommer snart på Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig annonceret, at filmatiseringen fra 2021 af det populære kampspil får premiere på Netflix Danmark den 13. august.

‘Mortal Kombat’ følger MMA-kæmperen Cole Young, som pludselig bliver jagtet af den frygtindgydende kriger Sub-Zero.

Det viser sig, at Cole bærer et mystisk mærke, som forbinder ham til en ældgammel turnering, hvor Jordens udvalgte krigere skal kæmpe mod fjender fra Outworld.

Læs hele artiklen…