Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Afdeling Q på Netflix: Alt du skal vide om den nye krimiserie Dept. Q

Netflix er klar med en spændende ny krimiserie baseret på Jussi Adler-Olsens populære bøger om Afdeling Q. Serien får titlen Dept. Q og får global premiere den 29. maj 2025. Her får du alt, du skal vide om den kommende serie – fra handling og skuespillere til relationen til bogserien.

Hvad handler Afdeling Q / Dept. Q om?

Dept. Q følger kriminalkommissæren Carl Morck, som efter en traumatisk hændelse bliver forflyttet til kælderen i Edinburghs politihovedkvarter. Her bliver han leder af Department Q – en nyoprettet enhed for uopklarede sager. Hvad der starter som en PR-øvelse udvikler sig hurtigt til et seriøst efterforskningsarbejde, da Carl og hans team genåbner gamle og mystiske kriminalsager.

Første sag handler om en kvindelig embedsmand, der forsvandt sporløst flere år tidligere. Serien er mørk, intens og fuld af psykologisk dybde – præcis som bøgerne.

Internationale skuespillere og stort produktionshold

Netflix har samlet et stærkt hold foran og bag kameraet:

- Carl Morck spilles af Matthew Goode (The Crown, Downton Abbey)

- Akram Salim, baseret på karakteren Assad, spilles af Alexej Manvelov (Jack Ryan)

- Dr. Rachel Irving spilles af Kelly Macdonald (Line of Duty)

- Serien er skabt af Scott Frank, manden bag Netflix-hittet The Queen’s Gambit

- Produceret af Left Bank Pictures, som også står bag The Crown

Baseret på Jussi Adler-Olsens krimibøger

Netflix’ Dept. Q er en international nyfortolkning af de danske Afdeling Q-romaner. Første sæson er baseret på Kvinden i buret, og der er planer om at lave én sæson for hver bog i serien. Selvom serien foregår i Skotland i stedet for København, er karaktererne og stemningen tro mod originalen.

Hvornår har Dept. Q premiere på Netflix?

Alle ni afsnit af Dept. Q får premiere på Netflix den 29. maj 2025. Serien kan ses i hele verden, og den har potentiale til at blive det næste store krimihit på streamingtjenesten.

Flixfilm » Afdeling Q

Optagelserne til ‘Afdeling Q’ sæson 2 er begyndt

27/06/2026 | Flixfilm

sæson 2 afdeling q

Optagelserne til sæson 2 af Netflix-hittet ‘Afdeling Q’ er nu officielt gået i gang.

Samtidig har streamingtjenesten bekræftet, at Matthew Goode igen vender tilbage i rollen som kriminalkommissær Carl Mørck sammen med resten af holdet fra Afdeling Q.

Den første sæson, som er baseret på Jussi Adler-Olsens populære krimiserie, udviklede sig til et stort internationalt hit og tilbragte seks uger på Netflix’ globale Top 10-liste.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Afdeling Q

‘Afdeling Q’ på Netflix vender tilbage med flere afsnit

19/08/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop bekræftet, at ‘Afdeling Q’, baseret på Jussi Adler-Olsens populære krimithrillere, vender tilbage med en sæson 2.

Det er knap tre måneder siden, at første sæson fik premiere, så meddelelsen må siges at komme i sidste øjeblik, inden nerverne for alvor begyndte at sidde uden på tøjet.

Netflix plejer nemlig at være langt hurtigere til at offentliggøre, om en serie forlænges eller droppes.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Afdeling Q

Jussi Adler-Olsens ‘Afdeling Q’ hitter på Netflix

10/06/2025 | Flixfilm

‘Afdeling Q’, som er baseret på den danske forfatter Jussi Adler-Olsens populære krimiromaner, har fået en stærk start på Netflix.

Lidt under to uger efter premieren har den nervepirrende serie allerede indtaget top 10-listen i mere end 72 lande, mens at seertallet har rundet 6 millioner.

Det gør den til en af de mest populære Netflix-serier netop nu.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Afdeling Q

Anmeldelse: ‘Afdeling Q’

01/06/2025 | Flixfilm

Den skotske udgave af ‘Afdeling Q’; ‘Dept. Q’ fungerer forbavsende godt på egne præmisser trods ujævnheder i plottet. En velcastet Matthew Goode som Carl Morck gør et stærkt indtryk.

Anmeldt af Michael Larsen.

Det måtte ske på et eller andet tidspunkt. Det faktum at der nu findes en udenlandsk tv-udgave af den populære danske krimibog-serie ‘Afdeling Q’ af Jussi Adler-Olsen, kan næppe komme bag på de fleste læsere der har nydt at læse bøgerne og se filmene om den kyniske efterforsker Carl Mørck og de uopklarede sager fra politiets afdeling Q. Bøgerne er også meget succesfulde i udlandet, så denne her serie kommer ikke som en overraskelse, men den er til gengæld en positiv overraskelse.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Afdeling Q

Netflix-serien ‘Afdeling Q’ hyldes af udenlandske medier

29/05/2025 | Flixfilm

Netflix har netop haft premiere på deres egen skotske udgave af Jussi Adler-Olsens ‘Afdeling Q’.

I Danmark er vi godt bekendte med de populære krimihistorier, som er blevet filmatiseret flere gange, men nu er det første gang, at de kommer ud til over 300 millioner mennesker via streamingtjenesten Netflix.

Det lader dog ikke til, at skaberen Jussi Adler-Olsen skal være bekymret for modtagelsen for de første udenlandske anmeldelser tyder på at det kan godt være det næste store seriehit.

Læs hele artiklen…