I næste uge har streamingtjenesten Netflix premiere på den nye originale science fiction film ‘IO’, der blandt andet har Anthony Mackie (‘Avengers: Infinity War’) og Margaret Qualley (‘The Leftovers’) på rollelisten.
Filmen får premiere fredag den 18. januar og Netflix har netop udsendt første trailer, som kan ses nederst i artiklen.
I ‘IO’ er Sam (Qualley) en ung videnskabskvinde og en af de sidste overlevende efter en katastrofe på Jorden, som har gjort planeten ubebolig. Hun er fast besluttet på at finde en måde, hvorpå menneskene kan tilpasse sig og overleve i stedet for at forlade deres verden.
Men da den sidste transport gør sig klar til at forlade planeten og rejse mod en fjern koloni, møder hun Micah (Mackie), en anden overlevende, og hun kommer i tvivl om sin beslutning.
Netflix har netop offentliggjort, at den futuristiske ‘Altered Carbon’, som i første sæson havde Joel Kinnaman i hovedrollen, vender tilbage med sæson 2 til næste år – Det bliver dog med en anden skuespiller i front.
Det skriver den amerikanske streamingtjeneste i en pressemeddelelse.
Det er Anthony Mackie, som i ‘Altered Carbon’ sæson 2 vil indtage Takeshi Kovacs krop, der foregår 300 år ude i fremtiden hvor samfundet er blevet forvandlet af en ny teknologi, hvor sindet digitaliseres, kroppen kan udskiftes og døden ikke længere er permanent.
I romanen, som serien er baseret efter, forlader hovedpersonen Jorden og sin krop efter at missionen er blevet fuldført – klar til en ny mission og ny krop!
Det er dermed helt i overensstemmelse med historien at Joel Kinnaman er blevet skiftet ud med Anthony Mackie, som bedst kendes som Sam Wilson/The Falcon fra ‘Captain America: The Winter Soldier’, ‘Avengers: Age of Ultron’, ‘Ant-Man’ m.fl.