Forleden blev årets nomineringer til dette års Emmy Awards annonceret – TV-verdens udgave af Oscars – og den amerikanske streamingtjeneste Netflix blev nomineret til ikke færre end 94 priser, hvilket er ny rekord.
‘Stranger Things’ er ikke overraskende den Netflix-serie, som har scoret flest nomineringer. Hele 18 priser kæmper serien om, heriblandt Bedste dramaserie, mens Millie Bobby Brown og David Harbour er blevet nomineret for henholdsvis Bedste kvindelige / mandelige birolle i en dramaserie.
I kategorien Bedste dramaserie skal ‘Stranger Things’ kæmpe mod ‘The Handmaid’s Tale’, ‘Better Call Saul’ , ‘House of Cards’, ‘The Crown’, ‘Westworld’ og ‘This Is Us’. Skuespilleren fra ‘Stranger Things’ skal dermed kæmpe om prisen mod en anden Netflix-serie; ‘The Crown’.
Forleden blev nomineringerne til de prestigefyldte Emmy Awards afsløret ved et stort anlagt arrangement. Netflix var rygtet til at løbe med et par nomineringer, men streamingtjenesten overraskede alt og alle med ialt 31 nomineringer.
Den helt store topscorer blev den politiske thriller House of Cards med 13 nomineringer. Serien er blandt andet blevet nomineret som værende den bedste dramaserie. I denne kategori skal Kevin Spacey og resten af holdet fra House of Cards kæmpe mod andre populære serier som Game of Thrones, Downton Abbey, Breaking Bad, Mad Men og True Detective.
Fængsels-serien Orange is the New Black, som er den mest populære serie fra Netflix, har også modtaget en del anerkendelse og er dermed blevet nomineret i 12 forskellige kategorier. Seriens hovedperson Taylor Schilling er ligeledes blevet nomineret som bedste hovedperson i en komedieserie.
Forleden blev de prestigefyldte Emmy Awards uddelt ved et storslået show i Los Angeles. Netflix var ved prisuddelingen stærkt repræsenteret med hele 14 nomineringer fordelt på serierne House of Cards, Hemlock Grove og Arrested Development.
Netflix vandt i alt 3 priser som alle tilfaldt den politiske serie House of Cards. Serien var på forhånd nomineret til 9 priser, men instruktør David Fincher og resten af holdet bag House of Cards kunne gå hjem med priserne Outstanding Directing for a Drama Series, Outstanding Casting for a Drama Series og Outstanding Cinematography for a Single Camera Series. Den sidste tilfaldt endda danskeren Eigild Bryld som har stået for optagelsen af House of Cards.
House of Cards var ligeledes nomineret til prisen Outstanding Drama Series hvor den skulle kæmpe mod Breaking Bad, Mad Men, Homeland, Game of Thrones og Downtown Abbey. Her endte Breaking Bad dog med at løbe med prisen. Serien har dog tidligere været nomineret til Emmy Awards, men har aldrig vundet en pris og da det er sidste år at Breaking Bad løber over skærmen, var det ventet at serien ville vinde årets pris.