Det betyder tommelfingeren på Netflix
06/04/2017 | FlixfilmNetflix præsenterede i sidste uge deres nye bedømmelsessystem og udruller i disse dage den nye rating-funktion, som består af en tommelfinger op / ned samt en ‘Match-score’ – i modsætning til tidligere hvor det bestod af fem stjerner.
Selvom de fleste umiddelbart kan antyde, at en tommelfinger pegende opad betyder, at man kan lide noget, mens nedadgående betyder det modsatte, så er der lagt lidt ekstra tanker bag de nye bedømmelses-funktion.
Et tryk på en ‘tommelfinger op’ betyder således, at man godt kan lide den pågældende titel og man ønsker at Netflix skal komme med flere lignende forslag.
Et klik på en ‘tommelfinger ned’ betyder, at man ikke er interesseret i den pågældende titel og at Netflix vil holde op med at foreslå den. Man kan stadig søge efter filmen eller serien, men den vil ikke længere automatisk dukke op på forsiden.