EU har beordret Netflix og andre streamingtjenester til at skrue ned for billedkvaliteten således at der bliver frigivet mere plads på internettet.
Et krav som Netflix har valgt at efterkomme, skriver CNN.
Hvad det præcist kommer til at betyde for de danske Netflix-medlemmer er usikkert, men EU opfordrer til at man kun kan streame SD og ikke HD for at undgå at nettet bryder sammen.
Er du en af de heldige, der har et 4K Ultra HD TV stående hjemme i stuen og samtidig abonnere på det store Netflix-medlemskab, så har Netflix netop gjort en ny kortfilm tilgængelig, som giver den hele armen hvad angår effekter og billedkvalitet. Filmen hedder Meridian og kan findes på streamingtjenesten Netflix.
Meridian er lavet til intern brug hos Netflix til at teste og evalurere alt fra ydeevne af video codecs til måden signalet fra Netflix ser ud på et 4K Ultra HD TV. Filmen er således optaget i rigtig 4K HDR med 60 frames per sekund og med en brigtness op til 4000 nits samt Dolby Atmos lyd. Meridian præstere dermed noget af det ypperste indenfor videoteknologi med grafik, som kan få selv de bedste encodere til at svede. Der er f.eks. gammel, grynet video med en masse støv samt cigaretrøg, tåge, bagvedliggende objekter i bevægelse samt andre former for visuel støj.
Er film og serier ofte i så dårlig billedkvalitet at det ødelægger Netflix-oplevelsen hos dig? Netflix lancerer i dag deres helt egen hastighedstest; Fast, som måler hastigheden af ens internetforbindelse, således man kan tjekke om det er denne der eventuelt er for langsom og resulterer i det dårlige billede.
Hastighedstesten; Fast, der i et simpelt design og uden reklamer, kan vise internethastigheden på både mobiltelefoner og computere, og dermed kan man både tjekke streaminghastigheden når man sidder derhjemme, men også når man bevæger sig rundt ude i byen og er på 3G eller 4G. Hastighedstesten kan dermed også være med til at påvise hvorvidt man nu får det som er blevet lovet i abonnementsbetingelserne hos sit teleselskab.
Fast virker på samme måde som f.eks. hastighedstesten fra Speedtest.net, da Netflix har servere stående lokalt over hele verden og dermed kan give et ret præcist billede af ens internetforbindelse og hastighed.
Forleden opdaterede streamingtjenesten Netflix deres mobilapplikation til Android og iOS, således man nu selv kan bestemme billedkvaliteten mens man er på det mobile netværk. Det oplyser Netflix på deres blog.
Tidligere har det ikke været muligt selv at bestemme om man vil streame sine film og serier i bedste kvaliteten mens man var tilkoblet det mobile netværk – kun hvis man var på en trådløs internetforbindelse.
Ændringen er særdeles interessant for danske Netflix-medlemmer, da mange mobilabonnementer tilbyder fri data og derfor kan man nu udnytte dette fuldt ud og ikke nøjes med en lavere billedkvalitet.
Til trods for at man har hentet opdateringen til Android og iOS, så får man som standard ikke den bedste streamingkvalitet. Dette skal man selv gå ind og aktivere inde i applikationen.