I april havde fjerde sæson af den politiske danske drame-serie ‘Borgen’ premiere på Netflix i Norden, men for lidt under en uge siden fik de øvrige Netflix-medlemmer over hele verden også adgang til den nye sæson.
‘Borgen – Riget, Magten og Æren’, som den nye sæson ogå hedder, blev tidligere på året vist på DR og mange danske fans havde givetvis allerede set de nye afsnit da de landede på streamingtjenesten, da sæsonen ikke kravlede særlig højt op på hitlisterne i Danmark.
Det havde det internationale publikum dog ikke og med seriens enorme popularitet ude i den store verden, da de første sæsoner løb over skærmen i 2010-2013, må Netflix har haft store forventninger til den nye sæson.
Det lader dog til, at Netflix-medlemmerne ude for Norden har fået nok af ‘Borgen’.
For lidt over en måned siden kunne streamingtjenesten Netflix og DR i en fælles pressemeddelelse annoncere, at den ikoniske danske politiske tv-serie ‘Borgen’ vender tilbage med en helt ny sæson.
Den fjerde sæson vil først blive vist på DR hvorefter den bliver tilgængelig på Netflix over hele verden.
Som optakt til den nye sæson, som stadig er under udvikling, kommer de tre første sæsoner på den danske Netflix senere på måneden.
Helt nøjagtigt får ‘Borgen’ og de for nuværende tidspunkt 30 afsnit premiere den 22. juni.
I dag kan DR (Danmarks Radio) og Netflix annoncere, at den anerkendte tv-serie ‘Borgen’ vender tilbage med en fjerde sæson.
Det skriver de to mediemastodonter i en fælles pressemeddelelse.
De første tre sæsoner af serien vil blive tilgængelig på Netflix senere på året, mens de nye episoder af de kritikerroste politiske drama får premiere på streamingtjenesten i 2022.
De nye episoder af ‘Borgen’, der vises på DR før de kommer på Netflix over hele verden, genforener både det kreative team og skuespillere fra de tidligere sæsoner, såsom skaberen Adam Price, Sidse Babett Knudsen i hovedrollen som Birgitte Nyborg og Birgitte Hjort Sørensen i rollen som Katrine Fønsmark.