Netflix køber Black Mirror og laver ny sæson
27/09/2015 | Flixfilm
Black Mirror er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig på Netflix Danmark, men den vil blive tilføjet inden premieren af den nye sæson, som er på 12 episoder. Netflix har dog ikke en konkret premieredato i hånden. Denne vil blive annonceret senere.
Der er lavet 7 afsnit af Black Mirror, som er fordelt over 3 sæsoner. Det spektakulære ved Black Mirror er, at seriens handling, skuespillere og miljø skiftes for hvert afsnit. Det er således intet genkendeligt, der går igen i de forskellige episoder, som dog oftest udspiller sig i en mørk sci-fi verden.





