Streamingtjenesten Netflix har indgået et unikt samarbejde med The Roald Dahl Story Company og vil dermed lave animationsserier baseret på de berømte og ikoniske historier.
Det er meget muligt at navnet Roald Dahl ikke ringer en klokke, men blandt hans værker finder man ‘Gremlins’, ‘Charlie and the Chocolate Factory’, ‘Matilda’, ‘The BFG’ og ‘James and the Giant Peach’ – alle titler, som tidligere er blevet filmatiseret med succes.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
Netflix får dermed mulighed får at udvide deres udvalg af børneprogrammer med en række unikke og prisbelønnede historier, som tidligere har inspireret til biograffilm og teaterstykker.
Streamingtjenesten Netflix var for første gang repræsenteret på den internationale filmfestival i Berlin, også kaldt Berlinalen. Her præsenterede Netflix et unikt indblik i fire kommende programmer og serier.
De fire titler som Netflix viste frem var Better Call Saul, som allerede har haft premiere, thriller-serien Bloodline samt de to nye programserier Chef’s Table af David Gelb (Jiro Dreams of Sushi) og What Happened, Miss Simone? om den legendariske musiker Nina Simone. Serierne er med til at demonstrere Netflix brede fokus på indhold. Alle fire serier vil kunne ses eksklusivt på Netflix i løbet af 2015.
De fire titler på Berlinalen er blot et udsnit af de mere end 300 timers eksklusive Netflix programmer, som får premiere på Netflix i 2015. Netflix egne produktioner tilbyder noget for alle, fra børn til bedsteforældre, og omfatter tv-serier, børneprogrammer, animerede serier, spillefilm, dokumentarfilm, doku-serier og stand-up comedy.
Mange børn har i øjeblikket vinterferie, hvilket formentlig betyder, at en stor del af dem hygger foran fjernsynet. På streamingtjenesten kan man finde mange børnefilm og børneprogrammer som de små kan fornøje sig med i ferien. Vi har herunder samlet 5 film som helt sikkert vil være et hit hos børnene – og deres forældre. Alle de nævnte film kan selvfølgelig ses med dansk tale på Netflix;
Spirit: Hingsten fra Cimarron
Animationsfilmen Spirit: Hingsten fra Cimarron handler om en ung hingst, der i et forsøg på at redde sin hjemegn og genvinde friheden, må ud på et farefuldt eventyr gennem Oklahoma. Filmen er fra 2002 og er skabt af DreamWorks Pictures, som efterfølgende stod bag store filmsucceser som Shrek, Madagascar og Kung Fu Panda. Filmens danske stemmer leveres bl.a. af Anders W. Berthelsen og Thure Lindhardt.
Drengen og Jernkæmpen
Warner Bros. Animation har lavet denne animeret science fiction-film fra 1999 om en kæmpe robot, som lander ned i den lille by Rockwell i Maine. Drengen Hogarth, som finder robotten, vil med hjælp fra vennen Dean, stoppe det amerikanske militær i at finde og ødelægge den store kæmpe. Drengen og Jernkæmpen er instrueret af Brad Bird som senere skabte animationsfilmene De Utrolige og Ratatouille.
Når skolen er lukket og sommeren står for døren viser erfaringer, at der traditionelt ses ekstra mange børneprogrammer og familiefilm på Netflix. For at imødekomme denne efterspørgsel, har Netflix nu lanceret en helt ny hjemmeside som er dedikeret til børnefamilier. Den hedder Netflix Families. Hjemmesiden gør det nemt, at finde film og serier som passer til hele familien.
På Netflix Families kan man også finde informationer om streaming og hvordan andre familier har glæde af Netflix. Film- og serieanbefalingerne er opdelt i kategorier som bl.a henvender sig til travle forældre og kør-selv-ferien. Alle film og serier på Netflix er endvidere reklamefri. Netflix har i længere tid fokuseret på, at give børnefamilierne en god oplevelse ved, at have en sektion dedikeret kun til børn. Samtidig udvider Netflix hele tiden indholdet for børn og vi kunne forleden afslører, at Netflix har indgået samarbejde med DreamWorks Animation om, at skabe ny tegnefilm med de kendte karakterer fra de populære film som bla. Kung Fu Panda, Shrek og Madagascar.