Den nye Batman-serie Gotham, som kommer eksklusivt på Netflix i 2015, er netop blevet udvidet med yderligere seks episoder således første sæson bliver på ialt 22 afsnit.
Der var oprindelig kun planlagt 16 episoder, men efter en god modtagelse af både seere og anmeldere er Gotham blevet udvidet med de ekstra episoder. I alt 14 millioner har set premiereafsnittet af Gotham.
Det er ikke Netflix, der har produceret den nye Batman-serie, men streamingtjenesten har købt distributionsrettighederne således Gotham kommer på Netflix Danmark umiddelbart efter at serien er blevet vist i USA.
Den længeventede serie Gotham kommer eksklusivt på Netflix i 2015. Det offentliggøres i en ny distributionsaftale mellem Warner Bros. og Netflix.
I serien, der tager udgangspunkt i oprindelseshistorien om Batman i det mørke Gotham City, møder vi den unge kriminalbetjent (og kommende kommissær) James Gordon og den forældreløs Bruce Wayne i de urolige dage før ankomsten af The Dark Knight. Gennem serien stiger James Gordon fra at være en uerfaren betjent til at blive politichef i Gotham City, der er stærkt plaget af korruption og faretruende kræfter.
Gotham byder på en stjernespækket rolleliste med bl.a. Ben McKenzie (Southland, The O.C.), Donal Logue (Sons of Anarchy, Vikings, Terriers), Jada Pinkett Smith (The Matrix Reloaded, Ali, Collateral, HawthoRNe) og Sean Pertwee (The Musketeers, Elementary, Luther, The Tudors).