House of Cards-skuespiller død
31/10/2014 | FlixfilmSkuespiller Elizabeth Norment, der medvirker i den populære Netflix-serie House of Cards er død. Det meddeler Netflix og en række af seriens skuespillere.
Elizabeth Norment, som spillede Frank Underwoods (Kevin Spacey) sekretær Nancy Kaufberger i serien, døde forleden efter et længerevarende behandlingsforløb mod cancer. Hun blev 61 år.
Flere af seriens medarbejdere og skuespillere begræder nyheden om hendes død og kondolerer. Kevin Spacey har udsendt følgende meddelelse; “RIP Elizabeth Norment. Vi alle elskede hende, og hun efterlader et tomrum i os alle her på House of Cards”. Serien manuskriptforfatter Beau Willimon tilføjer; Vi er dybt berørte af Elizabeths bortgang. Hun var en talentfuld skuespiller, en varm sjæl og god ven.”