Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » CES

Netflix: Live fra CES 2016

06/01/2016 | Flixfilm

netflix logoDen amerikanske streamingtjeneste er til stede på verdens største elektronikmesse CES, som netop nu løber af stablen i Las Vegas. I dag, onsdag d. 6. januar, vil Netflix CEO, Reed Hasting og indholdschef Ted Sarandos afholde en keynote, hvor de sandsynligvis vil præsentere spændende nyheder omkring streamingtjenesten, herunder alt fra nyt indhold til nye funktioner.

Keynoten begynder kl 18.00 dansk tid og efterfølges af en pressekonference, som starter kl 19.30. Begge præsentationer live-streames direkte fra CES og du kan følge med lige her: ces.netflix.com.

Update: Konferencen er slut. Den største nyhed fra præsentationen er, at Netflix nu er tilgængelig i over 130 nye lande, heriblandt Indien, Singapore, Polen og Nigeria. Netflix trykkede på power-knappen under præsentationen. Dermed er streamingtjenesten nu tilgængelig i næsten 200 lande, hvilket gør Netflix til verdens suverænt største streamingtjeneste.



Flixfilm » CES

Netflix viser House of Cards i 4K Ultra HD

25/12/2013 | Flixfilm

netflix 4k ultra hd 2014Hvis du var så heldig at få et nyt 4K Ultra HD fladskærms-TV i julegave, der kan vise superskarpe billeder, så kan du til foråret se Netflix-serien House of Cards i den høje billedeopløsning. Det bekræfter Neil Hunt, produktchef hos Netflix, til det amerikanske medie The Verge.

Det er dog kun specifikke tv-producenter som vil få den nye funktion, hvilke det drejer sig om, vil Netflix ikke afsløre på nuværende tidspunkt. “Til januar i forbindelse med elektronik-messen CES, vil producenterne selv afsløre om de kommer til at understøtte Netflix i 4K Ultra HD,” udtaler Neil Hunt. Den superhøje kvalitet kommer muligvis også til Xbox One og Playstation 4 i fremtiden, men det er endnu for tidligt at sige. Det kommer an på om teknologiens udbredelse og udvalget af film og serier i 4K-formatet bliver øget.

Læs hele artiklen…