Netflix løfter sløret for den finurlige ‘The Cuphead Show!’
29/01/2022 | FlixfilmNetflix har sat alt sejl ind på at filmatisere det originale og succesfulde “run-and-gun shooter” video-spil ‘Cuphead’ fra 2017.
Efter flere års intens udvikling kan streamingtjenesten nu løfte sløret for første trailer til ‘The Cuphead Show!’, der er skabt med samme unikke febrilske retro animation, der kendetegner spillet.
‘The Cuphead Show!’ følger den elskelige Cupheads og hans forsigtige, men lette at overtale bror Mugman, mens de drøner rundt i Inkwell Isles på jagt efter sjov og eventyr.
Det prisvindende videospil ‘Cuphead’ har solgt mere end 6 millioner eksemplarer og er blevet lovprist for den kreative stil og gameplay, hvilket har gjort det til et hit hos både børn og voksne.
Der er stor forventninger til serien, som bekræftes af antallet af seertallene på traileren, som allerede har rundet flere end 8 millioner hits.
Serien, der er på 12 episoder, byder på stemmeskuespil fra blandt andet Tru Valentino (Cuphead), Wayne Brady (King Dice), Frank Todaro (Mugman), Joe Hanna (Elder Kettle), Luke Millington-Drake (Devil) og Grey Griffin (Ms. Chalice).
Første sæson af ‘The Cuphead Show!’ kan streames på Netflix Danmark fra den 18. februar.